Brev

Jeg kan ikke overskue mit liv.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år, tak for dit brev med overskriften "Jeg kan ikke overskue mit liv"
 
Jeg synes, du på en god måde formår at beskrive din situation - og jeg synes ikke brevet er så rodet, som du måske tror.
 
Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at overskue dit liv, du har jo efter hvad du skriver haft mange negative oplevelser, bl.a. med at du er blevet mobbet og tæsket og også er blevet afvist af din far, som du beskriver som alkoholiker. Oveni det har du flyttet meget og gået på 7 forskellige skoler. (Det er mange ting at skulle overskue, så der er ikke noget at sige til, hvis du ind i mellem synes, det bliver svært!)

Du skriver, at du gennem mange år har haft mange forskellige diagnoser og nu er bange for, at du (igen?) skal "smides" på lykkepiller. Men jeg tænker på, om ikke disse diagnoser dækker over de problemer, du har med at finde ud af dit liv og meningen med tilværelsen?

Dette er jo ikke udtryk for noget sygeligt, men det er nogle almene overvejelser, man gør sig - både som ung og som mere voksen. Det er så muligt, at du ikke har haft mulighed for at tale med andre om disse tanker. Du skriver, at du gennem 3 år har haft skiftende psykologer og psykoterapeuter og at du gerne ville holde en pause - men at det ikke gik så godt med det.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du genoptager kontakten med den psykolog, du følte havde størst forståelse for din situation - (eller en ny) og at I så prøver at holde fast i kontakten. Der er meget, der skal tales om og gennemarbejdes, så her gælder det om at udvise tålmodighed. Vi ved fra forskning at det betyder meget for et samtaleforløbs succes, at der er en god kemi imellem psykolog og klient, så måske har du bare været uheldig at løbe ind i psykologer, som du ikke rigtig svingede med..?
 
Du skriver, at du bare gerne vil være glad, men at du lige nu er ked af det og bange. Du føler dig svigtet af din ekskæreste og synes selv, at du til tider drikker for meget.

Jeg tror, at alt det, du har oplevet, har ført til, at du lige nu ikke har ret meget selvtillid og selvværd. (Og m.h.t. dette synes jeg også, at det er vigtigt for dig at fastholde kontakten med psykologen.)

Du skriver også, at din familie ikke tager det så seriøst med dig, og at "de er vel vant til at du er syg". Gælder det mon hele din familie, eller er det kun din mor, du tænker på? Du har tidligere kunnet tale med hende om alt - men det er åbenbart svært at tale med hende nu. Men måske vil hun faktisk gerne hjælpe dig- men aner ikke, hvad hun skal stille op?

Måske kunne det være en ide at ringe til BørneTelefonen og snakke med en rådgiver om, hvad det mere konkret gør det svært lige nu at tale med din mor, så du måske kan få nogle ideer til, hvordan I evt. kan nærme jer hinanden igen..? Chatten her på hjemmesiden kunne måske også være et godt sted at starte, hvis du har det bedre med at skrive med en rådgiver..?

Mange hilsner BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat