Brev

Jeg kan bare ikke være mig selv

Hej bb, jeg er en pige på 16 år som har en masse “små” problemer..

For det første vejer jeg omkring 10kg for meget – der bliver rigtig tit kommenteret på det, men det værste ved det hele er, at jeg næsten aldrig spiser og det som jeg spiser er sundt. Jeg spiller også håndbold 3 gange om ugen så jeg kan simpelthen ikke forstå at der ikke sker noget?

For det andet har mig og min mor altid været “bedste veninder” men siden min konfirmation har alt ændret sig, jeg tror ikke at hun kan forstå at jeg er gammel nok til at vide hvad der er forkert og hvad der ikke er. På et tidspunkt begyndte jeg at ryge og det fortalte jeg mine forældre med det samme – de fortæller mig hver dag at de stoler på mig men jeg må ALDRIG noget og det er frostrerende når mine venner gerne må..

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en tungepiercing, men min mor vil bare ikke give mig lov og jeg er ikke den type som gør noget hvis jeg ikke har fået lov. Hun siger at hvis jeg kommer hjem med tungepiercing tager hun den ud med det samme, giver mig stuarest og i værste tilfælde smider mig ud. Kan ikke forstå det?? Den er ikke synlig og det er noget som jeg virkelig godt kunne tænke mig? Skal jeg bare få den lavet og tage konsekvenserne bag efter? Hjælp mig

Efter sommerferien 2012 flyttede jeg skole fordi jeg gerne ville lære noget mere. Jeg har altid haft et socialt liv og mangler i den grad ikke venner. Min mor er så begyndt at sige at mine veninder påvirker mig til noget dårligt og hvis de ikke var i mit liv ville jeg ikke kunne leve. Jeg hat aldrig været uvenner med dem og de støtter mig i de sværeste situationer.

Jeg har haft selvmords tanker noglegange, tanken om at man bare er væk fra alle problemer er bare meget fristende!! Eller mest det der med at ens forældre kommer til at fortryde at man aldrig fik lov til noget. Men jeg er så bange for døden at jeg aldrig ville ture at tage mit eget liv. Men har i den grad lyst til at vise dem at de har begået mange fejl for jeg for ikke lov til at leve min ungdom ud.

Jeg er hele tiden træt og går i seng mellem 20-21 hver dag. Jeg pjækker tit fra skole for at tage hjem og sove. Jeg er bare ikke glad mere fordi jeg ikke for lov til at prøve noget nyt.. Håber virkelig at i kan hjælpe mig, det her påvirker hele min ungdom og det er en tid som jeg aldrig får tilbage igen..

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev hvor du fortæller om flere forskellige ting som du går og tumler med for tiden. Jeg vil lige starte med at fortælle dig, at der ikke er nogen problemer der for ”små” til at man må skrive ind til os.

Du fortæller i dit brev, at du vejer 10 kg for meget, selv om du næsten ikke spiser og at det du spiser er sundt. Du kan ikke forstå, at du ikke taber dig, især fordi du spiller håndbold tre gange om ugen. Er det rigtigt forstået?
Faktisk er det sådan, at man er nødt til at spise for at sætte forbrændingen i vejret, så jeg tænker, at en grund til at du ikke rigtig taber dig, kan være at du ikke spiser nok, selv om det kan lyde ret mærkeligt? Det er jo fint at det du spiser er sundt, men måske det kan hjælpe hvis du begynder at spise noget mere fordelt ud over hele dagen. Det kan være tre måltider og to -tre mellemmåltider (frugt og grønt)?
Du slutter dit brev med at fortælle, at du også er meget træt, og at du tit pjækker fra skole for at tage hjem og sove. Dette kan også skyldes at din krop ikke får nok energi til at holde sig kørende og derved bliver træt. Hvis man ikke får nok vitaminer og energi gennem mad, så kan det resulterer i, at man bliver rigtig træt, også selvom man ikke rigtig laver noget. Jeg tænker, at det måske kan være en idé at snakke med din læge om, om din krop måske mangler nogle vitaminer, måske din mor kan hjælpe dig. Hvad tænker du om den idé?

Jeg kan godt forstå, at du synes det er frustrerende, at du ikke må alt det dine veninder må, især når dine forældre fortæller dig at de stoler på dig. Jeg ved, at der er mange forældre som kan synes det er lidt svært når deres ”lille pige” pludselig ikke er så lille mere, men altså er stor nok til at tage fornuftige beslutninger. Mon, det er sådan dine forældre har det?

Du fortæller, at din mor og dig tidligere har været rigtig tætte, så jeg tænker, at det kunne være en idé hvis du tager en snak, enten med din mor eller med begge dine forældre om hvordan du har det, og at du altså nu er 16 år og ikke længere en lille pige. Måske det kan være en idé at vise dem det brev du har skrevet ind til os (og måske mit svar også), så de kan se hvad det er for nogle tanker du går og tumler med?
Så kunne I måske også tage en snak omkring den tungepiercing som du så gerne vil have, hvor du fortæller hvorfor du gerne vil have den og at du ikke kan forstå hvorfor din mor ikke vil give dig lov, og hun så måske kan forklare dig hvordan hun har det med det.

Du fortæller i slutningen af dit brev, at du nogle gange har selvmordstanker. Det er altid noget man skal tage alvorligt, hvis man går rundt med sådanne nogle tanker. Har du snakket med nogen, om at du har det sådan? Nogle gange kan det nemlig være rigtig rart at komme ud med alle de ”tunge” tanker og følelser man har, og selv om der måske ikke bliver ændret så meget ved situationen, ved jeg at der er mange som føler det som en enorm lettelse at man ikke skal gå med det alene. Måske du kender en voksen som er god at snakke med? Det kan for eksempel være din klasselærer, en bedstemor, din håndboldtræner eller måske en venindes mor..??
Der er mange som synes, det er svært at skulle fortælle om svære ting, og de synes det er en stor hjælp at skrive det i et brev i stedet. På den måde kan man bruge den tid man skal til at få det hele med og formuleret det som man gerne vil.

Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til vores søde rådgivere på BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten, hvis du har lyst til at snakke med dem om hvordan du går og har det?

De bedste hilsner

BørneBrevkassen