Brev

Jeg har problemer

Jeg ved ikke hvem jeg længere skal gå til med det her, men det er seriøst blevet et stort problem for mig.

Jeg har haft lus i over et år nu og jeg kan ikke komme af med det, når min mor tjekker mig siger hun at der ikke er noget, men jeg kan mærke at det klør, og nu tænker i måske fx “du tænker over det derfor klør du i håret eller du har det varmt” som min mor altid siger, men nej.

Jeg har gået på tre skoler nu hvor problemet begyndte da jeg kom. Folk får lus af mig. Jeg har ikke fundet noget i håret i lang tid, men alligevel får andre lus af mig. Jeg er begyndt at holde afstand til folk. Jeg begyndt at være mere alene for ikke at høre andre folk klø i deres hår. Jeg vil jo ikke smitte andre, det er ikke noget gør med vilje jo. Jeg har prøvet alt og jeg står på egen hånd med det. Jeg har både klippet mig korthåret, brugt en masse lusseshampooer og kæmmet og kæmmet. Der er virkelig ikke mere.

Jeg har snakket med min mor om det men hun har ikke taget det seriøst. Jeg vist hende mange gange hvor meget det her problem egentligt rammer mig hver dag, men det er som om at hun har givet op og er pisse ligeglad (eller det udtrykker hun i hvert fald)

Jeg ved godt at det her er et sindssygt mærkeligt problem, men jeg har mistet venner og er stadig ved at miste venner pga af det.

Er der ikke nogle jeg kan gå til, jeg har prøvet lægen, de forstår mig slet ikke. De siger at jeg ikke har lus, men jeg ved at jeg har det, for alle mine bliver smittet af mig. Vi kan ikke engang være sammen uden at de skal klø bare i som en (de klør til som om det virkeligt bare klør/er irreterende) og det er især i skolen også (det er altid der hvor jeg sidder, og det er ikke fordi de mobber/genere mig, for det er mine gode venner.

Vil i ikke hjælpe mig

Mvh. Jeg kan snart ikke mere.

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige,

Tak for dit brev.

Du skriver at du har lus, som du har meget svært ved at komme af med. Det er der rigtig mange, der kæmper med. Og lus er i børnehaver, skoler og efterskoler, hvor børn og unge er tætte sammen. Så det er et problem, vi kæmper med rundt omkring.

Jeg kan læse ud af brevet, at det påvirker dig meget og din hverdag med venner og familie. Det forstår jeg må være meget frustrerende for dig.

Du har prøvet virkelig mange ting for at få lusene væk, og prøvet at få hjælp af både din mor og lægen, og det synes jeg er rigtig sejt. Desværre uden at det helt har hjulpet dig.

Når både din mor og lægen siger at du ikke har lus, er du så blevet undersøgt for om, det kunne være noget andet i din hovedbund, der gør at du klør? Kan du have allergi, tør hovedbund eller eksem? Måske skulle der ses på om det kunne være tilfældet? De mange behandlinger mod lus kan være barske ved håret og hovedbundens naturlige balance. og det kan medvirke til kløe og svien.

Men jeg synes det lyder som om, det der er det sværeste for dig er, at dine venner klør sig i håret, når de er i nærheden af dig? Er det rigtigt?

Jeg tænker, at det lyder som om det fylder rigtig meget for dig, at du ligesom er blevet gjort til “den der har lus”. Kan det være at du er blevet alt for opmærksom på, hvordan de reagerer? Du skriver at dine venner reagerer med at klø sig når de sidder i nærheden af dig, men at du ikke tror de gør det for at genere dig. Kunne du spørge dem om de er klar over, at de klør sig når de er sammen med dig? Måske er de ikke selv klar over det?

Det vil være godt, hvis de bliver opmærksomme på hvordan de er overfor dig, så du kan slappe mere af og ikke tænke så meget på lus. Kunne du fortælle dem, at du ikke har lus mere, og derfor ikke kan smitte dem, så de ikke behøver holde afstand eller klø sig når de er sammen med dig? Lus kan nemlig ikke hoppe, så man skal have tæt kontakt eller bruge hinandens huer, tørklæder, sove sammen eller være tætte på hinanden. Det ved du sikkert godt…

Hvis du selv synes, det ikke er nemt at snakke med dem om det, kunne det så være en ide at der var en lærer som gik ind i problematikken, og tog snakken med jer om det? For jeg synes ikke det er rimeligt, at det skal påvirke din hverdag så meget og gøre dig så ked af det. Måske kan sundhedsplejersken også være en hjælp her, som også kender til luse problemer på andre skoler, hvor du jo ikke er på. Men også hvad man skal gøre for at komme problemet til livs.

Din mor kan måske hjælpe dig med at få en tid ved lægen, hvis du har brug for at blive undersøgt nærmere, eller du kan selv ringe og få en tid.

Måske kan din mor være den, der kontakter din lærer og snakker om, hvordan du har det i klassen og hvad der kan gøres for at det bliver bedre? Ellers kan du måske selv skrive til din lærer på Aula (intra), så du ikke skal kæmpe alene med dette.

Jeg håber at du får hjælp til at løse dit problem, som jeg bestemt ikke synes er mærkeligt. Når du oplever at du mister venner på grund af lus, eller frygter for at få det, er det klart at det er et stort problem, som påvirker dig og din trivsel. Det skal du have hjælp til, og selv om du ikke syntes du har fået så meget ud af det før, håber jeg du har mod til at spørge om hjælp igen!

Måske kan du vise dem en side om lus, hvordan de smitter og hvordan man behandler mod lus. Måske denne fra Sundhed.dk om Kløende lidelser – Lus og kæmning

Kærlig hilsen

BørneTelefonen