Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har hjemve

Kære børnebrevkassen.

For ca. 1 måned siden startede jeg på efterskole.

Det var noget, som jeg havde glædet mig til, i over 6. måneder. Jeg var selvfølgelig forberedt på, at få hjemve – men ikke så meget, som jeg har.
 
Jeg savner min familie, specielt min mor, rigtigt meget. Jeg græder engang i mellem, og har bare lyst til at ringe til min mor, og sige hun skal hente mig.

Er det normalt stadig at have så meget hjemve og hvad kan jeg gøre, for at “tackle” det?

Det her år skal blive det bedste skole år for mig, og det har jeg bare svært ved at tro, at det bliver.

Jeg er en maget stille og genert pige, og det gør også, at jeg ikke bare går hen og snakker med folk. Men det kan dette år, forhåbentligt hjælpe på!

Jeg har sagt til mig selv, at hvis det ikke bliver bedre, så tager jeg hjem – men jeg ved jo godt inderst inde, at jeg ikke tager hjem. jeg vil. Jeg vil ikke opgive det her efterskole ophold, for hvis jeg kan klare, at jeg ikke ser min mor hverdag, så har jeg overvundet en rigtigt svær ting. Og det er det jeg vil! Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal overvinde, min trang til at tage hjem.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.
Tak for dit brev til brevkassen. Du skriver, at du oplever at have hjemve, også mere end du regnede med at få i forbindelse med dit efterskoleophold.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg du er rigtig sej. Du fortæller mange steder, at du vil gennemfører opholdet – stærkt!! Det er en super god indgangsvinkel at have, men alligevel kan det godt være en udfordring for dig, at tage kampen imod hjemve op alene.
Hjemve er meget almindeligt at opleve for rigtig mange unge, der som du starter på efterskole. Jeg ved, at de voksne der arbejder på efterskolerne har mange snakke med unge hvert år, der får hjemve. Det er både drenge og piger, der får hjemve - også dem som virker seje og selvsikre, de bliver også ramt af hjemve. Derfor er det rigtigt godt, at mange af de voksne på efterskolerne, er gode at tale med omkring hjemve. Du beskriver dig selv som en indadvendt pige, men ud fra dit brev ser jeg dig også som en viljefast og sej pige. Måske kan du sige til dig selv, at i dag vil du tale med eksempelvis din kontaktlærer på skolen, eller eventuelt en anden af de voksne på stedet.
Hvis du har en udfordring i at få det sagt til en voksen, er det okay at starte samtalen med eksempelvis ”jeg har svært ved at fortælle det ….” , ”Egentlig er jeg genert men jeg har brug for, at du lytter til ….” eller måske en helt anden indgangsvinkel, den der falder dig bedst for.
Du kan også skrive en seddel til en af de voksne, hvor du fortæller, hvad det er du gerne vil sige. Det er også helt okay at vise følelser, når du taler om sådan noget som hjemve, de voksne ved godt at nogle kommer til at græde, når de taler om dem derhjemme - det er helt ok. Det er derfor de voksne er der for jer unge på efterskolen, hvordan mon du vil reagere og vil det ikke være helt ok, uanset hvordan du reagere?
Du virker til at være ret tæt på din mor, når det specielt er hende i familien, du savner. Idéen med at ringe til hende, for at få hende til at hente dig, kan jeg tænke mig, du godt selv ved, ikke er den bedste. Alligevel kan din mor hjælpe dig med, at vinde over hjemveen.
Har du tænkt på, du kan få din mor til at hjælpe dig, med at fortælle de voksne på efterskolen, hvordan du har det? Hvis du beder hende hjælpe dig i den retning ved at ringe til skolen, vil det så lette dig? Når du beskriver hjemveen, er det en helt naturlig ting at have på den måde. Prøv engang at forestille dig, hvordan det ville være derhjemme, hvis du ikke skulle savne det og din familie? Alt det trygge og de vante omgivelser er ændret for en periode, alligevel ændrer det ikke på de bånd og følelser der er imellem dig og din familie, så det er helt naturlig for dig at savne det og dem derhjemme.
 
Især til at begynde med, kan det være hjemveen dukker op og er mindre på nogle tidspunkter. Måske har du lagt mærke til, de tidspunkter hvor hjemveen ikke er helt så stærk? Hvad mon du laver, når den ikke er så stærk eller måske glemmer du den også ind imellem? Hvis du tænker over det, så kan du måske lave noget mere af det, der gør at hjemveen glemmes lidt eller bliver mindre...
Mange mennesker har det sådan, at hvis de er lidt nede på en eller anden måde, så kan de finde på at gå lidt væk fra andre og være alene. Måske har du prøvet det på efterskolen, hvis du har, spekulerer jeg på, om du kan overvinde dig selv til i stedet at være sammen med andre elever. Selskab kan nogle gange være en rigtigt god ting til at få humøret i bedring, hvad tænker du om det? Ved at være sammen med de andre elever på skolen, giver du også dig selv mulighed for at lære dem at kende og blive mere tryg ved dem - så gætter jeg på, at du også vil mærke roen og tryghed ved at på efterskolen sammen med mange nye venner og veninder. Men få den støtte du har brug for, hos de voksen på efterskolen og dine nye venner og veninder - gå ikke alene med det - der er andre på din efterskole, der har det på samme måde eller måske bliver ramt af hjemve på et andet tidspunkt.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om hvordan du kan angribe hjemveen.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen.

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat