Brev

Jeg har en stemme i mit hoved.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Jeg vil forsøge at svare dig, så godt som muligt.

Når jeg læser dit brev tænker jeg på, om den stemme du har i dit hoved mon er din egen eller en andens stemme?

Du skriver, at stemmen kom frem sidste år, da du læste en bog. Når man læser inden i sig selv, er der mange, som hører deres egen stemme inde i hovedet, ligesom hvis de læste højt for sig selv.

På samme måde kan man også høre sin egen stemme inde i hovedet, når man tænker, og fx går og spekulerer på, om man skal gøre det ene eller det andet i en bestemt situation. Som om, at man har en diskussion med sig selv. Kan du mon genkende det? Måske kan den stemme du har inde i dit hoved, også beskrives som dine tanker.

I dit brev beskriver du stemmen, som en god stemme, der ikke vil dig noget ondt, men som tvært i mod hjælper dig. Den er måske lidt som en god ven for dig? Det lyder dog som om, at den også forstyrrer dig om natten og kan give dig angstanfald.

Jeg tænker på, om du mon har fortalt det til nogen. Ved dine forældre, at du har svært ved at sove om natten og at du kan have angstanfald?

Jeg tænker også på, om stemmen om natten, kan være noget du drømmer, og om angstanfaldende mon kan komme af en drøm eller et mareridt.

Det lyder ikke som om, at du vil af med den gode stemme, da den faktisk hjælper dig når du har det svært. Samtidig lyder som om, at du kan blive i tvivl om, hvorvidt stemmen skal være der eller ej. Måske bliver du også lidt forvirret over, at have den i dit hoved, og at den nogen gange er ‘dårlig’. Er det mon rigtigt forstået?

For nogen kan det være et tegn på en psykisk lidelse at have en stemme i hovedet, eller at kunne høre stemmer. Som du ganske rigtigt skriver, kan nogen have ‘onde’ stemmer i hovedet, og på den måde kan de være dårlig for mennesker at have, eller at kunne høre. Hvis det er sådan, tænker jeg, at man har brug for hjælp til at få stemmen til at forsvinde.

I din situation tænker jeg, at det kunne være hjælpsomt for dig, at få snakket med nogen om de problemer stemmen giver dig, så du kan sove bedre om natten og ikke får angstanfald.

Hvis du ikke allerede har talt med dine forældre om stemmen, kunne du måske gøre det, og evt. snakke med dem om at få en tid hos lægen, så han/hun kan vurdere om du skal have hjælp, og hvilken hjælp, til at få dæmpet stemmen når den ikke er god for dig. Hvordan synes du det lyder?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat