Jeg har det rigtig skidt
Hej!
Jeg er en 15 årig pige der går i 9. Klasse. Her for tiden har jeg det ikke særlig godt, grundet flere forskellige ting og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre.
1. Min mor og far er skilte og bor derfor ikke sammen. Mine forældre er begyndt at ses med nye mennesker, hvilket jeg selvfølgelig er glad for på deres vegne. Sagen er dog at min mor hele tiden snakker om sin kæreste og jeg bryder mig heller ikke specielt meget om ham. Han er meget tæt på min mor dvs. nusser, kysser, krammer, holder i hånd osv. Jeg føler mig rigtig skidt tilpas der. Min far skriver ofte sammen med sin kæreste da hun bor et stykke væk. Men han skriver med hende 24/7 og derfor kan jeg godt føle at jeg bliver overset.
2. I min skole har jeg det også svært. Lige nu er vi igennem en masse prøver, afleveringer og bliver bedømt på alt vi foretager os. Ellers informerer lærerne os om at vi skal give det sidste nu og at karaktererne er vigtige. Jeg har det ikke svært i skolen fagligt, men det hænger mig ud af halsen og resulterer i at jeg ikke har lyst til at komme i skole.
3. Mine venner er begyndt at drikke meget alkohol og holder fester. Dog bliver mange holdt udenfor og dem der holder festerne kan finde på at snakke åbent om festen foran folk som ikke er inviteret. Derudover snakker de meget grimt om de andre hvilket jeg ikke synes er i orden, men har stadig svært ved at sige til dem at jeg synes de skal stoppe.
4. Drengene fra min klasse er meget pigeglade og kigger altid dømmende på piger. De kigger også på vores røve og bryster. Det skal siges at jeg ikke har nogen af delene og derfor føler jeg et stort pres med hvordan kroppen skal se ud når jeg kigger på de andre piger. Jeg er derfor også begyndt at hakke meget på mig selv at jeg er grim pga. akne, for tyk og meget mere.
Som sagt er der en masse ting der går mig meget på her for tiden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det skal også siges at jeg ikke er glad for at snakke om følelser med mine forældre. Jeg har skrevet til jer flere gange uden held og håber at i denne gang vil hjælpe.
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.