Brev

Jeg har det rigtig skidt

Hej!
Jeg er en 15 årig pige der går i 9. Klasse. Her for tiden har jeg det ikke særlig godt, grundet flere forskellige ting og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre.

1. Min mor og far er skilte og bor derfor ikke sammen. Mine forældre er begyndt at ses med nye mennesker, hvilket jeg selvfølgelig er glad for på deres vegne. Sagen er dog at min mor hele tiden snakker om sin kæreste og jeg bryder mig heller ikke specielt meget om ham. Han er meget tæt på min mor dvs. nusser, kysser, krammer, holder i hånd osv. Jeg føler mig rigtig skidt tilpas der. Min far skriver ofte sammen med sin kæreste da hun bor et stykke væk. Men han skriver med hende 24/7 og derfor kan jeg godt føle at jeg bliver overset.

2. I min skole har jeg det også svært. Lige nu er vi igennem en masse prøver, afleveringer og bliver bedømt på alt vi foretager os. Ellers informerer lærerne os om at vi skal give det sidste nu og at karaktererne er vigtige. Jeg har det ikke svært i skolen fagligt, men det hænger mig ud af halsen og resulterer i at jeg ikke har lyst til at komme i skole.

3. Mine venner er begyndt at drikke meget alkohol og holder fester. Dog bliver mange holdt udenfor og dem der holder festerne kan finde på at snakke åbent om festen foran folk som ikke er inviteret. Derudover snakker de meget grimt om de andre hvilket jeg ikke synes er i orden, men har stadig svært ved at sige til dem at jeg synes de skal stoppe.

4. Drengene fra min klasse er meget pigeglade og kigger altid dømmende på piger. De kigger også på vores røve og bryster. Det skal siges at jeg ikke har nogen af delene og derfor føler jeg et stort pres med hvordan kroppen skal se ud når jeg kigger på de andre piger. Jeg er derfor også begyndt at hakke meget på mig selv at jeg er grim pga. akne, for tyk og meget mere.

Som sagt er der en masse ting der går mig meget på her for tiden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det skal også siges at jeg ikke er glad for at snakke om følelser med mine forældre. Jeg har skrevet til jer flere gange uden held og håber at i denne gang vil hjælpe.

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev og jeg beklager, vi ikke har kunne svare dine breve. Nu håber jeg så, at jeg kan hjælpe dig på vej i de ting, som du kæmper med for tiden. Selvom der er flere ting i spil, så har du et rigtigt godt overblik og har delt det op i fire områder. Det er faktisk ret stærkt, at du midt i det hele, samtidig kan have et overblik. Det er en rigtig god egenskab, som mange unge og voksne ikke har. Det er helt klart en styrke for dig, for det giver andre mulighed for at hjælpe dig.

Dine forældre, tænker jeg, at vi skal have fat på, så vi får dem på banen. Når jeg læser dit brev, så dukker der et billede op hos mig, der viser dig mellem dine forældre, hvor du står og ser forstående, men også lidt opgivende ud. Det ser nærmest ud som om, at dine forældre har det som to ny forelskede teenagere, som ikke ænser ret meget andet end deres nye udkårne. Du er glad på deres vegne, men det bliver også for meget med alt den intimitet. Det er ligesom dig der er blevet den voksne, og måske beder du dem også om at lægge deres mobiler fra sig, så I kan få noget forældre/barn tid sammen. Det er bare så svært at komme igennem -ligesom til mange teenagere. Det skulle der jo helst byttes rundt på igen, så det er dig, der er den unge, der har brug for sine forældres nærvær. Det er ikke helt lykkes endnu.

Mit forslag til dig er, at “råbe” begge op, at du bruger lidt humor i at nå dem. Skriv en fælles besked/brev til dem, så de ikke kan spille nogen ud mod hinanden, men forhåbentligt kan se, at du har brug for dem sammen og – hver for sig. Du kunne fx skrive;

Kære mor og far, det er dejligt for jer, at i hver har fået en ny kæreste. Det kan jeg godt se, I er glade for. Men det bliver også for meget for mig, at i bruger så meget tid på dem. Jeg savner jer, og har brug for jer. Jeg er i et af de vigtigste skoleår i mit liv. Der sker så mange ting i skolen med karakterer, lektier, afleveringer, vennerne, fester man ikke kommer med til, alkohol og drengene der bare tror, at de kan dømme os piger på udseende. – Det presser mig så meget, at jeg ikke kan finde rundt i mit liv. Jeg har bare så meget brug for jer – mor og far. Jeg har brug for at snakke med jer om de ting i mit liv. At jeg kan mærke at I er der for mig…. Derfor håber jeg, at I nu forstår, at jeg bare har så meget brug for jer begge. Jeg har brug for, at I kommer til mig, og spørger ind til mig – giver mig noget af jeres tid…

Jeg synes, at jeg har forsøgt at nå igennem til jer, men uden at jeg føler, at I ser mig. Jeg håber det lykkes for mig med et fælles brev/besked…. Kærlig hilsen jeres datter

Hvad mon du tænker om at skrive et brev eller en besked? På mange forældre virker det stærkt, at deres barn tør at række ud efter hjælp, at du åbner op og viser dem tillid med dit brev og håber på, at de sætter tid af til at være sammen, uden at kæresterne forstyrrer jer. Måske er det hver for sig eller måske er det også muligt, at I tre mødes engang imellem?

Hvis det er helt forkert for dig med et brev/besked, så tror jeg, at du har brug for, at få talt med gode venner om det med skolen. Og har du bedsteforældre kan de også være rare at få nogle snakke med om livet. Derudover så er det også super, hvis du har mod på at skrive til en god lærer på intra, så din lærer også ved, hvad der er i gang hos dig og i klassen. Måske er det tid til, at man får nogle af de livskloge snakke i klassen. Jeg tænker, de fleste i din klasse også går med nogle af de samme ting, selvom det måske ikke lige ser sådan ud.

Samtidig er du også velkommen til at få nogle snakke med os på BørneTelefonen 116111 – eller måske er en rådgivning som www.Headspace.dk noget for dig? Her kan du også møde op og få samtaler med rådgiverne.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig på vej videre til mere hjælp/støtte. Jeg tænker i hvert fald, at du allerede har taget nogle modige og stærke skridt mod, at få hul igennem til dine forældre. Nogen gange skal voksne altså bare have det at vide flere gange eller på en måde, så de hører og forstår, at der faktisk er brug for dem.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen