Brev

Jeg har det ikke så godt lige for tiden.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Du skal slet ikke føle, at det er klynkeri, når du taler om, hvordan du har det.
Man kan faktisk ikke helt sammenligne sine egne problemer med andres, eller måle på om det ene er værre end det andet.
Problemer er pr. definition store, hvis de fylder meget. Og det kan jeg høre, at dine gør for dig.

Jeg oplever alt for ofte, at børn og unge ikke kan få sig selv til at bede om hjælp eller fortælle andre, hvordan de virkelig har det. Hverken deres venner, deres forældre, deres lærere eller psykologer. Det er super ærgerligt, for det betyder jo, at de ikke får hjælp til at få det bedre. Og så bliver de ved med at have det svært. Forstår du?

Når man er barn og ung, er man i udvikling hele tiden. Både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Og det kan være vanvittig svært at holde fast i sig selv i sådan en udvikling, for hvad er “sig selv”?
Ja, det er svært at svare på, for det er jo det, man er i gang med at finde ud af. Men jeg tror, at det er vigtigt, at man hele tiden udfordrer sig selv en lille smule med at åbne op.

Uanset hvad, så har man brug for at blive guidet, når man har det svært. Derfor er det vigtigt, at man tager sig mod til at åbne sig, når man får mulighed for det. Selvfølgelig ikke til hvem som helst, men til nogen, man har tillid til.
Det fornemmer jeg, at du har til din kontaktlærer og til hende, der har med sundhed og trivsel at gøre.

Du skal vide, at når man arbejder med unge mennesker på en efterskole, så er man vant til at hjælpe eleverne med ALT mellem himmel og jord. Jeg tror simpelthen, at det er umuligt at præsentere nye problemer for efterskolelærere. Dermed mener jeg, at de uden tvivl vil have et hav af gode erfaringer med at tale med unge, der har netop dine problemer.
De bliver ikke chokerede eller forargede. For dem vil det være det naturligste i verden, at du fortæller dem, at du har det svært.

Selvom du er bange for, at andre skal finde ud af, at du har en grad af autisme, så er du jo det samme menneske både før og efter, at du fortæller nogen om det.

Jeg tror også, at du ville blive forbavset, hvis du vidste, hvor mange mennesker i alle aldre, der har en diagnose af en slags. De har det måske bare på samme måde som dig… at de ikke vil have, at andre ved det.
Derfor ved du det ikke, og derfor føler du, at du står alene, og at det er en dårlig ting at have autisme. Men det er det ikke. Det er en del af dig og en del af din personlighed. Ligesom alt muligt andet er en del af din personlighed. Forstår du?

Det vigtige, når man har en diagnose, er, at man får den støtte, man har brug for. Derfor kan det være rigtig godt for dine lærere at vide, at der kan være situationer og aktiviteter, du kan have lidt udfordringer omkring. Det behøver ikke at betyde, at de skal tage nogle særlige hensyn til dig. De skal bare vide det, så de forstår dig, hvis du får en følelse af, at noget er svært at takle.

Jeg tror, at du vil opleve det som en lettelse at få det sagt – og ikke mindst at få fortalt om dine tanker og følelser.
Det er så tungt at bære sine problemer helt alene. Når man først får fortalt andre om det hele, så føler man sig ofte meget lettere.
Du bestemmer selv, hvor meget du fortæller, men jeg synes, at du skal øve dig i at være så åben som muligt. Det kan føles som en stor udfordring, men hvis du starter med at tale med én om tingene, så er du allerede kommet rigtig langt. Og så vil det i stedet blive en stor lettelse.

Husk på, at angsten for noget altid er værre end det, man er bange for. Det, tror jeg, at du vil opleve, i det øjeblik, du har fået taget skridtet til at få talt med nogen.

Jeg fornemmer også, at du er meget tæt på at få åbnet op. Ellers ville du måske ikke have skrevet herind. Jeg tænker, at det betyder, at du er ved at være klar. Det er i hvert fald rigtig flot, at du har fundet modet til at skrive. Det er helt klart første skridt.

Du er meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen, hvis du har brug for at tale med nogen. Du kan chatte, sms’e eller ringe. Nummeret er 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat