Jeg føler mig fortabt
Hej…
Jeg er en pige på tolv år, jeg fik for omkring to år siden at vide jeg har autisme, og det havde virkelig påvirket min hverdag. Det troede jeg ihvertfald. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv.
For næsten et år siden fortalte mine forældre at de ville skilles og at det ikke var vores skyld, min lille- og storesøster begyndte begge at fælde tårer og rykke tættere på hver deres forælder, men jeg kunne ikke græde, selvom jeg gjorde det indvendigt og prøvede. Jeg følte mig udenfor, som jeg ofte gør.
Det var hårdt at flytte, at forlade det hjem man var vokset op i siden man var to år… Mine forældre havde fortalt at vi boede permanent hos min mor (jeg kan ikke så godt lide hende og har altid foretrukket min far) men at vi skulle være hos min far hver anden weekend og at vi kunne besøge ham efter skole.
(Nu) Min veninde er også skilsmissebarn og vi kan tale om ALT med hinanden, jeg er bare bange for at hun prøver at skubbe mig langsomt væk. Og nu hvor min storesøster har ferie fra efterskolen føler jeg mig mere hadet af min mor end normalt, og jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre, jeg har ingen at tale med og savner at kunne græde ud om aftenen alene.
(Undskyld for alle de ligegyldige deltaljer, den dårlige opsætning, den mærkelige sammenhæng og for at spilde jeres tid)
Hilsen en autistunge med ligegyldige problemer
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.