Brev

Jeg føler at min familie er fattig

Hej jeg er en dreng på 11.
 
jeg føler hele tiden at min familie er fattig. Fordi alle mine venner må få alt, og har alt hvad jeg ikke har.

Fx. Tøj. jeg har 6 bukser og alle fra klassen har ivertigfald over 12.

Og alle har et større værelse. Bedre hus. Kommer på flere ferier

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år.  

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det må være svært for dig at bære rundt på den følelse indeni. Derfor er det også godt du skriver herind til, og fortæller om hvordan du oplever din families økonomi.  

Sådan noget som økonomi kan være rigtigt svært at finde ud af, specielt når man som du stadig er barn. Der er mange voksne, som også har svært ved at gennemskue, hvad de har råd til og hvad de ikke har råd til.

Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvor mange penge der er til forbrug. Altså hvor mange penge der er at bruge hver måned, når alle regninger som eksempelvis husleje, faste udgifter og sådan noget er betalt.

I Danmark er det ikke almindeligt at børn arbejder, de går i stedet i skole, i hvert fald i din alder. Derfor er det de voksne der tjener penge, eller hvis de er uden job, får en eller anden form for støtte fra staten. Når det er de voksne der tjener pengene, er det også almindeligt, at det er dem der bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Måske når du bliver lidt ældre, du kan få et fritidsjob, såsom at gå med aviser eller måske i et supermarked, og på den måde, selv være med til at tjene lidt penge, til det du godt kan lide, for eksempel et par ekstra bukser?

Der er ikke nogle faste regler for, hvad pengene i en familie skal bruges til. Det eneste der er fælles i alle familier er, at de penge som familien har, kun kan bruges en gang. Det er ikke alle familier der har det samme beløb at bruge, og det er ikke noget børnene kan ændre på.

Derfor er det alligevel helt okay, hvis man står med følelsen af, at de andre har mere end en selv. Mon dine kammerater er mere lykkelige end du er fordi de har 12 par bukser? Hvordan mon I har det hjemme i familien, har I det godt sammen? Hvordan mon de andre har det, mon penge gør dem lykkelige, hvad nu hvis forældrene skændtes hele tiden? Men følelsen du går med er vigtig at føle nogen tager alvorlig, får det er tydeligt at mærke, det er noget der påvirker dig og du tænker meget på i forhold til dig og dine venner. Det er helt normalt, når man er barn, at man sammenligner sig med de andre og det kommer let til at handle om, hvem der har hvad og hvad man har oplevet, så det er flot du kan sætte ord på det og ønsker hjælp til at tackle dine tanker og følelser. 

Jeg tænker på, om du kan tale med enten din mor eller far om den følelse du går med. Kan du prøve at forklare dem, hvordan du oplever det når du sammenligner jeres hverdag med de andre i klassen?

Måske viser det sig, at dine forældre har truffet nogle valg i forhold til økonomi du ikke vidste noget om. Det kan også være, at I ikke har så mange penge og du har ret i dine oplevelser. Selv om det måske vil vise sig, kan det være rigtigt godt at få talt om det, hvad tænker du om det?

I forhold til ferier ved jeg godt, at der er mange som tager til udlandet på ferie. Det er også muligt, at holde en masse billige ferier i Danmark, kan det være en ide for dig at tale med dem om.

Måske kan du vise dine forældre, dit brev herind til Brevkassen sammen med mit svar. Det kan være en mulighed for dine forældre, at kontakte jeres kommune men det er en voksenting, som kan være vanskelig at finde rundt i for børn. I kommunerne er der nogle steder ordninger i forhold til familier, der har det svært økonomisk, så de kan hjælpes, men også i forhold til arrangementer som børnene kan deltage i, men igen, håber jeg du kan finde modet til at tage denne snak med dine forældre, måske ved de ikke, du går med den følelse. Alle børn har brug for at kunne komme tilbage efter en sommerferie og fortælle om oplevelser fra ferien, men gode oplevelser behøver ikke altid koste en masse penge, men mere om hvordan man har det sammen om det man gør, hvad mon du tænker om dette?

I nogle klasser kan der nogen gange blive skabt en kultur, hvor alt drejer sig om at have det nyeste indenfor telefoner, komme på de fedeste rejser og have alt det nye dyre tøj, hvis det er sådan I din klasse, kan det måske sammen med dine forældre være en ide at få snakket med lærerne, så I måske i klassen kan få en snak om at det at trives/have det godt også har andre værdier end hvad der kan købes for penge, mon dette giver nogen mening for dig, ellers er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver, det er nogen gange lettere, når man taler direkte sammen, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål og spørge mere direkte.

Hvis du tænker, det kan være vanskeligt at tale med dine forældre om det, er der så en anden i din familie du kan tale med? Måske nogle bedsteforældre eller andre du taler godt med?

Ønsker dig en dejlig sommer 

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat