Brev

Jeg får intet søvn

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Hvis man ikke får sovet de timer, man har brug for, kan det være svært at komme igennem dagen. Man kan have en følelse af, at man går rundt i en osteklokke. Det kan også være svært at tænke klart. Det kan også være svært at koncentrere sig og holde fokus på selv de mindste ting. Måske kender du det?

Der kan godt være perioder i ens liv, hvor man har lidt søvnproblemer. Det kan være på tidspunkter, hvor der sker meget i ens liv eller i perioder, hvor man går og tumler med nogle lidt svære tanker og følelser. For nogle kan det fylde ekstra meget om aftenen, når alting omkring en falder til ro.

Det lyder som om, at der sker en masse for dig lige nu. Du er i en alder, hvor man virkelig er ved at finde ud af, hvordan man gerne vil være – mod sig selv og andre. Du er også ved at finde ud af, hvad du tror på.  Når man sådan er i gang med at ’forme’ sig selv og sit liv, kan det godt påvirke ens tanker og humør.

Selvom det kan virke simpelt, hjælper det ofte at snakke med nogen om de tanker og følelser, der rumsterer. Nogle gange kan man endda få dem til at gå væk for en stund. Derfor er det også rigtig godt, at du snakker med din kæreste.

Men du har måske også brug for at snakke med en anden? En psykolog, f.eks.?

Din læge vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvilken form for hjælp du har brug for. Det kan være, at du kan tale med dine forældre om det også? I så fald kan en af dem måske gå med dig? Ellers kan du finde nummeret til din læge på dit sygesikringskort.

Tak for dit brev - godt, du skrev herind! Jeg håber, at svaret her har givet dig lyst til at tage næste skridt, så du kan slippe tankerne og følelsen af at være ked af det, så du igen kan sove og have det godt.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat