Jeg er trist

Kære pige på 15 år.

Først vil jeg gerne lige rose dig for dit utrolig flotte brev. Dit brev gør det meget nemt for mig, at få en fornemmelse af hvordan du har det, fordi du skriver så detaljeret og du virker til at være i tæt kontakt med dine følelser. Og selvfølgelig skal du have noget hjælp, for det er ikke helt nemt at have det sådan.

Ud fra alle de ting du beskriver med humørsvingningerne, knuden i brystet og at du græder dagligt, får jeg en fornemmelse for, at du trænger til at lave pauser og rolige stunder i din hverdag. Jeg kan få en fornemmelse af, at det også kan handle om de ting, der sker når hormonerne påvirker humøret og de tanker, man tænker om sig selv, når store forandringer er igang. Der er rigtig mange ting at forholde sig til og det kan virke overvældende, især på de dage, hvor man er mere mast og ked af det. Derfor er det også godt, at  du er opmærksom på, at der også er gode dage, selvaccept og følelser af at have det ok. Det er giver mig en forståelse af, at du nok også har en fornemmelse for, at det handler om noget omkring dig og noget i dig, som påvirker dig. Vil det være en idé at skabe plads til og tid til ro og gode snakke om det, der sker - måske er der andre piger i klassen, der kan genkende det med humøret, der svinger og forskellen på det man viser i skolen og derhjemme.

Du fortæller, at du har en rigtig god familie. Kunne det være en mulighed at snakke med dem om hvordan du har det? Måske har de bemærket, at du svinger lidt i humør og overskud, og sammen kunne I måske finde ud af,  hvad I sammen kan gøre for, det bliver nemmere at være sammen? Hvis du og dine forældre er bekymrede, kan det være en idé at snakke med lægen om det eller måske en god lærer på skolen.

Hvis du ikke føler, at du kan dele det med dine forældre eller din bror, så kunne der måske være en af dine gode veninder, der vil lytte og som måske kan hjælpe dig med at få det bedre?

Jeg tænker også at det måske kunne være rigtig godt for dig, at få fortalt dine forældre hvad deres og skolens forventninger til dig, gør ved dig. På den måde kan du måske få lettet noget af alt det tunge, der hviler på dine skuldre. Jeg ved godt, at det kan være super svært at fortælle, men hvis du har mod på det, så tror jeg at det vil hjælpe dig. Hvis det er svært for dig at fortælle dem ansigt til ansigt, så kunne du måske skrive dem et brev, lidt ligesom du har skrevet til mig?

Du virker som en utrolig stærk, modig og klog pige, så jeg håber, at du har mod på få talt med dine forældre om de tanker du går med. Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen