0 false 18 pt 18 pt 0 0 false false false
/* Style Definitions */table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Table Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
0
false
18 pt
18 pt
0
0
false
false
false
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
Kære A,
Tak for dit brev. Og tak for dine søde ord om BørneBrevkassen, vi synes det er lige så dejligt, at I har lyst til at skrive til os!
Det lyder til, at dit liv har været meget turbulent de sidste to år. Du har både skullet forholde dig til dine forældres skilsmisse og flytte langt væk fra alt det kendte og trygge i en alder, hvor mange bruger energi på at finde sig selv og deres egen identitet… Men det kan jo være ganske svært at finde ud af, hvem man selv er, når der bliver lavet om på så store ting i ens liv samtidig. Mange oplever at have en form for base, som er trygt for dem, og som er en del af deres historie. Det kan for eksempel være at ens forældre er, som de altid har været, man har måske et par veninder, som går mange år tilbage, eller man har boet det samme sted hele sin barndom og kender derfor lokalområdet og en del af de mennesker, som bor der… Men hvis ens forældre så bliver skilt, eller man flytter til en helt anden landsdel, så kan det føles som om, at man skal til at opbygge en ny base – men hvad skal man bygge den op af? Skal man vente på at få nye veninder, vente på man føler sig tryg og kan finde rundt i området? Eller skal man skrive sin gamle historie om, så man kan tage noget med fra den gamle base og samtidig lægge nyt på? Så det der måske kan være svært nok som 13-årig, bliver måske lige en tand sværere, når du har de oplevelser med i din historie.
Nogle betragter det som en sorg eller et tab, når man oplever sine forældre blive skilt. Det er et tab af familien som en samlet gruppe, fremover vil den være delt i to i stedet for. Og det at flytte kan også betragtes som en sorg eller et tab. Her kan man for eksempel miste sine veninder, sin skole og måske nogle fritidsinteresser, så det kan man også se på som et tab. Og hvis du ser det på den måde, tænker du så, at du måske egentlig har reageret sundt på nogle usunde oplevelser? Kunne man se det sådan?
Nogle gange kan det hjælpe at få en ny forståelse for ens egen situation og måske blive klogere på, hvorfor man har det, som man har det, og hvorfor man reagerer, som man nu engang gør… Det får mig til at tænke på, om du på noget tidspunkt har haft mulighed for at tale med nogen om, hvordan du oplevede det, at dine forældre blev skilt eller at tale med nogen om, hvordan du oplevede det at flytte? Det lyder som om, at du har været god til at danne venskaber og tale med dine venner og veninder. Men nogen gange kan det også være rart at tale med én, som man ikke har nogen relation til eller skal tage hensyn til. Det kan for eksempel være en psykolog eller ens egen læge, som kan tilbyde samtaler. Det kan også være, at du synes, det kunne være rart at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne dér?
Der er ikke nogen 13-årige, som skal have det på den måde, du beskriver. Der vil altid være gode og dårlige perioder i vores liv, men jeg tænker, at din periode har varet lang tid nok. Nu har du brug for, at der kommer en god periode, tror du ikke?
Det lyder så dejligt, at du kan gå og glæde dig til at skulle på efterskole. Det er der rigtig mange unge, som synes er helt fantastisk. Men kunne det ikke være rart hvis det mellemliggende år også kunne blive godt – og ikke bare et som skal overståes?
Du beskriver, at du har svigtet dine veninder, men jeg kan ikke helt gennemskue, om du ser dem ind imellem, eller du slet ikke har kontakt med dem? For måske kunne det også være en måde for dig at få det lidt bedre på – at finde sammen med dine gamle veninder igen? Tror du, der er en mulighed for det? Enten ved at du overfor dem giver udtryk for, at du savner dem, eller du måske kan tage initiativ til, at I skal ses og dermed vise dem, at du gerne vil være sammen med dem igen?
Du fortæller også, at du blev meget ked af, at din eks-kæreste slog op med dig... Det lyder som om, at han har støttet dig så godt han kunne, men måske blev han selv for berørt af, at du havde det svært? Det kan nogle gange være svært at være meget tæt på mennesker, som man rigtig gerne vil hjælpe, men hvor man af den ene eller anden årsag ikke umiddelbart kan hjælpe.
Jeg kan godt forstå, at du stadigvæk er ked af det – det er jo kun et par måneder siden, at I stoppede. Kærestesorg er noget der godt kan tage lang tid, for man bliver så utrolig ked af det og især hvis man ikke er enig i den beslutning.. Det forunderlige er, at det heldigvis ikke varer hele livet, man kan godt savne og mindes en skøn eks-kæreste, men den der følelse, hvor det gør ondt helt ind i hjertet, den bliver heldigvis ikke ved.
Kære pige, jeg håber, at svaret har givet dig lidt ny energi. Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os igen!
Bedste hilsner til dig fra
BørneBrevkassen