Kære dreng på 13
Jeg forstår godt, at det på en eller anden måde rører dig, når de andre i klassen siger de ting. Det tror jeg, de fleste ville blive.Det er en stærk (og svær) ting at kunne stå ved sig selv, og det er ikke let at være den eneste i klassen, der af en eller anden grund skiller sig ud.
Det virker som om, det betyder meget for dig, at man kan have det godt sammen i klassen, og at man kan acceptere hinanden som man er uden at dømme hinanden for f.eks. sådan noget som tro eller ikke tro... Men det lyder desværre som om, tonen i klassen ikke altid er så rar, og at der er kommet en kultur, hvor man siger ting til hinanden, der ikke er særlig pæne. Jeg synes i hvert fald ikke, det er i orden, at de andre siger de ting til dig, fordi du ikke skal konfirmeres.
Jeg vil foreslå, at du på en eller anden måde får involveret nogle voksne i det her. Du skriver, at du før har haft det dårligt i klassen, men at det er ved at gå væk. Mon det er fordi der er nogen, der har hjulpet?
Jeg tænker, at det her faktisk handler en del om at trives i klassen - mere end det nødvendigvis handler om tro eller ikke tro. Så derfor tror jeg, det kunne være godt, hvis din klasselærer eller en anden god lærer fik at vide, at de andre siger de her ting, og måske også det med at du tidligere har haft det dårligt i klassen.
Alle skoler har pligt til at sørge for, at det er rart for alle elever at komme i skole, og at der ikke er mobning eller dårlig stemning i klasserne. Det kan være svært at ændre på selv, fordi sådan en stemning eller tone eller kultur om man vil, det er noget, der påvirker alle i klassen. Det kan f.eks. gøre at man ikke tør stå frem og være sig selv eller være uenig med andre, og det kan også gøre, at ingen tør sige noget, når de oplever at andre bliver drillet eller mobbet - fordi de er bange for, at det kan gå ud over dem selv næste gang.
Det er derfor, jeg foreslår, at du skal tale med en lærer eller dine forældre om det, du oplever. Jeg kan høre på dig, at du tænker rigtig meget over tingene, og jeg kan gætte på, at du måske godt kan lide at klare tingene selv, men ind imellem er det altså ok at bede om hjælp.
Mange hilsener og gode tanker fra BørneTelefonen
