Kære dreng
Det kan jeg godt forstå, at det du meget kort og præcist har beskrevet, må være træls. Hvor længe mon du har haft følelsen af at din tunge stopper med at bevæge sig og folk ikke forstår, hvad du siger? Jeg bliver også nysgerrig på, om følelsen af, at tungen stopper med at bevæge sig er afhængig af hvem du taler med? Måske det er anderledes, hvis du taler med nogen som du kender godt? Dine forældre? Er der nogen omkring dig der har bemærket at du måske er lidt mere stille end du plejer? Måske nogen du kan fortælle, hvad du går og føler og har tillid til, vil svare ærligt, hvis du måske spørger til deres mening om dit problem?
Jeg tænker, du også er i en alder, hvor generthed for mange kan være en udfordring, og kan påvirke talen. For eksempel hvis man skal tale foran klassen, eller til nogen som man ikke er så tryg ved eller måske er særlig glad for, her tænker jeg for eksempel på piger, mon det er noget du kender til? Det er helt naturligt, selvom det kan være rigtig irriterende. Tænker om du har prøvet, når du føler det sker at fokusere på at tage en dyb vejrtrækning eller to, så der kommer lidt mere ro på dig, herved er det måske lettere at få formuleret, det du gerne vil sige. Det kan også være en god ide at øve sig hjemme, måske foran spejlet, hvis der er noget bestemt, du ved du gerne vil have sagt til en, eller måske gerne vil sige i undervisningen. Herved øver du din hjerne til det du gerne vil sige, og når du så står i situationen, så vil din hjerne kunne hjælpe dig med at få det sagt, da du allerede har øvet det og lagret erfaringen i hjernen, ved ikke hvad du tænker om denne mulighed, måske værd at prøve?
Jeg kommer til at tænke på en masse spørgsmål og jeg vil gerne minde dig om, at vi jo både har telefonen, chat og sms, du kan kontakte, så er der en der er klar til at lytte og måske kommer lidt mere rundt om dit problem. Måske du kunne finde modet til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, her er du helt anonym og vil kunne øve dig på at få talt med nogen og du kan sammen med rådgiveren snakke om og prøve forskellige metoder til du kan få mere styr på din tunge, tænk bare på hvor modig du allerede har været ved at skrive herind til Brevkassen.
Jeg kan desværre ikke svare dig klart på, om det er fordi du er nervøs, men det er ofte sådan, at hvad man måske selv tænker er en årsag, faktisk også er det. Hvor er det eftertænksomt af dig og respektfuldt overfor dig selv, at du tænker grundigt over dit problem. Det er en evne du skal være glad for. Du skal også være glad for det mod du har til at prøve at komme dit problem til livs, f.eks. ved at skrive brev til os. Måske dette mod kan være med til at kaste dig ud i tale-situationer, som du ikke havde forventet ville gå godt. Måske du skal tænke lidt mindre over det med at snakke når du er midt i situationen og så bliver du mere afslappet og måske din tunge så vil føles som om den vil lystre? Og husk på ingen af os er "perfekte", vi gør alle fejl og har udfordringer, vi skal turde fejle og tro på at det nok skal lykkes.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
