Brev

ikke politisk neutrale lærere

hej

jeg er en dreng på 15 år der går i folkeskolen og jeg er ret træt af mine lærere fordi at de ikke er politisk neutrale som de skal være en af vores lærere som er muslim fylder os med anti-højre orienteret partier og det er ekstremt provokerende pga at jeg er meget højre orienteret så på grund af mine politiske holdninger giver de mig lavere karaktere derfor ville jeg høre jer om i har en mulig løsning på dette problem

MVH M

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Du skriver at du er træt af at lærerne på din skole ikke er politisk neutrale, og at du synes det påvirker dig på flere måder blandt andet ved, at du får lavere karakterer. Det er ret alvorligt.

Jeg er ikke sikker på at lærere skal være neutrale. Lærere skal selvfølgelig altid være opmærksomme på den indflydelse, de har på eleverne og på, at deres holdninger kan påvirke de børn, som de underviser. Så det er vigtigt, at de melder tydeligt ud, hvad der er deres holdning, og at der findes andre holdninger, som de også kan fremlægge.

Jeg tror ikke nogen mennesker er neutrale.  Du skriver selv, at du er højreorienteret og bliver provokeret af at høre om venstreorienterede partier. Jeg synes du skal give din mening til kende på en rolig måde, så I kan få en åben diskussion om, hvor I hver især står og hvilke standpunkter, der findes inden for de politiske partier. Det kunne være ganske interessant og meget relevant her mens valgkampen er igang.

Jeg synes at det er super cool at du er politisk bevidst og har taget stilling til hvad du mener. Det engagement skal du bruge og få det bedste ud af. Man bliver ofte meget klogere på sig selv og sin omverden ved at diskutere med personer, der tænker anderledes end en selv. Ikke fordi man skal ændre holdning, men fordi man får uddybet, hvad man selv og andre synes, når man snakker sammen. At vide hvad andre mener, kan træne dig og gør dine argumenter stærkere for det, som du mener. På den måde kan du måske se på forskellighed som noget positivt?

Hvis du mener, at dine karakterer er lavere på grund af dine politiske holdninger, synes jeg, at du skal snakke med din lærer. Fortæl ham, at du oplever lavere karakterer, som du tror skyldes dine holdninger. Hvis ikke det hjælper, kan du henvende dig hos din skoleleder. En anden vej kunne være at gå til elevrådet og få dem til at fremføre din sag for ledelse og lærere.

Jeg håber du kan bruge svaret, og at du beholder dit engagement og interesse for politik også fremover – for det er rigtig sejt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat