Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har været tæt på at have et anfald mange gange i denne uge…

Hej Børnetelefonen.

Hele dagen i dag har jeg været rigtig tæt på at have et panik-, angst- eller anden form for anfald. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har også haft en fornemmelse at jeg skulle kaste op. Det meste af det skete ovre i skolen både da jeg var sammen med nogen og også da jeg var alene.

Det har aldrig sket for mig før, så jeg blev på en måde lidt bange.
Siden jeg ikke så godt kan tale med min far omkring det og min mor ikke gider og lytte til hvad jeg siger.

Trans dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du hele dagen har været rigtig tæt på at have et panik-, angst- eller anden form for anfald. Du fortæller, at du ikke ved hvorfor. Du har også haft en fornemmelse at, at du skulle kaste op.

Du skriver, at du ikke har prøvet det før og at du på en måde blev lidt bange. Jeg kan virkelig godt forstå, at du blev bange. Det må ikke være rart at opleve, at man er ved at få et anfald som du beskriver. Jeg har hørt andre fortælle, at de følte det som om de mistede kontrollen, at det var virkelig ubehageligt og at de blev bange for, hvad det var, der var ved at ske. Var det mon også sådan du oplevede det?

Du afslutter dit brev med at skrive, at du ikke så godt kan tale med din far om det og du oplever, at din mor ikke gider lytte til, hvad du siger. Jeg er glad for, at du har skrevet ind til BørneTelefonen, så du får delt din oplevelse af at være tæt på at få en form for anfald og din oplevelse af at blive bange for det du oplevede.

Dit brev viser mig, at du har stor styrke og jeg synes, det viser, at du er modig og i stand til at række ud og bede om hjælp, når du står over for noget der er svært og som gør dig bange. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Du skal vide, at der er mange børn og unge der skriver her ind til BørneTelefonen og fortæller om samme oplevelse, som du beskriver – det er også helt almindeligt, at man ikke helt ved, hvad det er der gør, at man får oplevelsen af at have et anfald, hvor man kan føle at man bliver panisk eller angst.

Sommetider kan fornemmelsen opstå ud af det blå og andre gange kan det handle om, at der er noget man er nervøs eller bange for kommer til at ske. Det kan også være, hvis man er nervøs for f.eks. at skulle fremlægge i klassen eller, hvis man skal noget man ikke har lyst til eller hvis man er bange for, at man ikke kan finde ud af det.

Det er også almindeligt, at man f.eks. får en fornemmelse af, at man skal kaste op eller at man oplever andre fysiske symptomer. Du kan læse mere om at være bange, utryg eller angst her.

Din krops reaktioner ikke er farlige. De er rigtig ubehagelige, men ikke farlige. Hvad tænker du om det?

Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre om din oplevelse. Min erfaring er dog at det kan være en god hjælp at åbne op og fortælle om de svære ting. Jeg vil foreslå, at du taler om din oplevelse med en voksen du har tillid til eller en god kammerat.

Det at tale om det kan måske få det til at fylde mindre i tankerne og måske kan du få hjælp til, hvad du kan gøre en anden gang, hvis du oplever at være ved at få et anfald. Hvad tænker du mon om den idé?

Hvis du har brug for flere råd til, hvad du kan gøre, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på telefonnummer 116111, hvor du kan snakke med søde rådgivere, der altid gerne vil lytte og hjælpe. Du er også altid velkommen til at skrive igen.

Kram fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat