Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvorfor har jeg det sådan her?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Mange tak for dit brev, hvor du bl.a. fortæller, at du ikke føler, at du hører til blandt jævnaldrende, og at det har stået på siden, du var 12 år - jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at de tanker og følelser omkring ikke at høre til (et jævnaldrende fællesskab) er noget, der fylder meget i dit liv, og noget som du ikke føler at andre forstår... Mon det er rigtigt forstået..?

Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært og følelsesmæssigt hårdt, idet jeg tænker, at alle mennesker har brug for at føle at høre til (der hvor man er: skole, uddannelse, familie, venner, fritid...), føle at man er normal...

Jeg tænker, at du lyder helt normal - men jeg tænker samtidig, at du lyder som en dejlig ung pige, der tænker og reflekterer meget over tingene og livet (og at du måske har gjort det siden, du var helt ung..?), hvilket måske kan komme til at føles "forkert" eller unormalt, idet dine jævnaldrende veninder og venner måske ikke har gjort sig de samme tanker eller erfaringer - kan du mon følge mig..?

Jeg tænker også, at dit sygdomsforløb i en alder af bare 12 år måske har gjort, at du er blevet mere moden end dine klassekammerater? Jeg har talt med andre unge med en lignende historie (som din), der har fortalt, at de har haft følelsen af ikke at høre til, haft en følelse af lang større modenhed, idet de har oplevet smerte og svære følelser i deres sygdomsforløb, som har gjort, at de i en ung alder er blevet nødt til at lære at håndtere disse følelser - måske genkender du det..?

Du fortæller, at du blev undersøgt, og at det viste sig, at din krop var udviklet 4 - 5 år ældre end din alder. Jeg tænker på, om du mon den gang fik hjælp til at håndtere den besked..? Konkret tænker jeg på, om du blev tilbudt samtaler hos en psykolog både for at håndtere de følelser af angst, du måske har haft ifm. dit sygdomsforløb, men også ifm. at din krop var så udviklet..? 

Hvis du ikke har fået det tilbud, tænker jeg, at du måske kan gå til egen læge for at høre, hvilke muligheder du har for at få en henvisning til en psykolog. Nogen gange kan det føles rart og befriende at få sat ord på de mange tanker der fylder - få en oplevelse af, at der er én, der lytter...

Du spørger, om det kommer til at holde op... Det tænker jeg, at det gør - og jeg tænker, at du måske langsomt vil komme til at føle en ændring i forbindelse med, at du bliver ældre... (hvilket dine jævnaldrende jo også gør). Det kan måske føles svært at "vente" på, idet du jo har gået rundt med disse følelser i mange år...

Jeg tænker på, om du mon går til noget i din fritid...? Sport, dans, sprog, litteratur osv. (ja, mulighederne er mange...) - Det kan måske lyde banalt... Men jeg tænker, at du måske i gennem en fritidsaktivitet kan opleve en følelse af glæde og nærvær, hvis du prøver at mødes med andre unge, der deler den samme interesse som dig - og at du dermed får en følelse af at høre til...

Måske vil det føles akavet i starten (?), fordi du i gennem mange år har haft den modsatte følelse - men måske var det værd at give en chance..?

En anden mulighed, jeg kommer til at tænke på, kunne måske være, at du fandt noget frivilligt arbejde ved siden af dit studie på sosu. Det kunne måske være meningsfyldt for dig at gøre en forskel for mennesker, der har brug for støtte og hjælp til forskellige ting... Det kunne f.eks. være som lektiehjælp eller besøgsven. Du kunne måske prøve at tale med din studievejleder på din skole for at høre om muligheden for at lave frivilligt arbejde..?

Du fortæller ligeledes, at når du kigger efter potentielle kærester, så kigger du efter mænd og ikke efter drenge på din egen alder... Jeg tænker på, om du måske kunne prøve "at glemme alderen" - prøve at mærke efter, hvad der føles rigtig for dig i forhold til en mulig kæreste... Lad følelserne regere og blomstre... Lad dig forføre af kærligheden, når den banker på... Kan du mon følge mig..?

Jeg tænker nemlig, at du sagtens kan finde modne drenge på din egen alder - drenge som agerer ældre end de er - drenge som reflekterer og tænker over tingene og livet. Men hvis du kigger dig omkring (med bestemte briller på), vil du helt sikkert også finde mindre modne drenge (og det er vel ok, at de er det?). Og så er de bare ikke noget for dig...

Det jeg prøver at sige er, at du sikkert (hvis du har lyst) kan finde drenge/unge mænd (på både din egen alder og ældre), der vil kunne rive benene væk under dig - det jeg tænker, at det måske handler om, er at være åben og nysgerrig på kærligheden... Og ikke fokusere så meget på om kæresten er 17 - 19 eller 22 år.

Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale din situation i gennem med en af vores rådgivere der. Du er også velkommen til at skrive tilbage til BørneBrevkassen...

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat