Brev

Hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg ryger?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev. Det lyder som om, du ved alt om, at cigaretter og e-cigaretter ikke er sunde. Og på baggrund af de undersøgelser der er lavet indtil videre, har du nok ret i, at e-cigaretter er mindre skadelige end cigaretter. 

Men det betyder ikke at e-cigaretter ikke er skadelige. Det betyder heller ikke, at der på længere sigt ikke kan vise sig at være skadelige virkninger, som vi ikke kender i dag. Der er nemlig ikke undersøgt så meget om e-cigaretter endnu. Derfor er det svært at vide, hvor skadelige de i virkeligheden er. 

Samtidig skal du være 18 år for at købe både cigaretter og lovlige e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin i Danmark. Vidste du det? 

Det lyder dog som om, du har besluttet dig for, at du gerne vil ryge – på trods af de sundhedsskadelige følger. Men har du tænk over hvorfor, du vil ryge? 

Når jeg spørger, så er det fordi, vi i Brevkassen får mange breve fra unge, som gerne vil holde op med at ryge. De fortryder, at de er startet, men har nu svært ved at stoppe. Mange er startet, fordi de gerne ville vise sig og være seje. Der er også mange, som fortæller om gruppepres. Måske kan du genkende noget af det? Og så er det værd at tænke over, om det så egentlig er dig, der gerne vil ryge – eller andre, der på en måde får dig til det? 

I forhold til at tale med dine forældre, så prøv at forestil dig, hvordan du ønsker jeres snak skal forløbe. Du kan tænke på de gange, I før haft gode snakke, og dine forældre har forstået dig. Hvornår talte I sammen, hvordan var stemningen og lavede I noget bestemt?  Det kan fx være, at I taler allerbedst sammen over opvasken? Eller lige inden sovetid over en kop te?

Hvis du har svært ved at vide, hvad du konkret skal sige, kan du måske starte med at spørge dine forældre om deres forhold til rygning. Du kan fx tale med din mor om, hvordan det kan være hun røg, hvordan det var at være ryger, hvorfor hun stoppede, hvordan hun har det med cigaretter i dag.

Du kunne også tale med din far om, hvordan det kan være, at han ikke har været ryger. Om han har prøvet at ryge. Om han fortryder, han ikke har været ryger.

Samtidig kan du også fortælle dem, at det er vigtigt for dig, at være ærlig overfor dem. Og at du derfor ikke vil skjule for dem, at du ryger. Jeg tror, dine forældre vil sætte stor pris på, at du involvere dem og tør være ærlig. Og det tror jeg vil gøre snakken god.

Endelig kan du også forestille dig, at du havde en datter på 14 år, som kom og fortalte dig, at hun gerne ville have en e-cigaret. Hvordan ville du reagere? Ville du blive glad? Ville du blive sur? Hvad ville du sige til hende? Måske det kan hjælpe dig til, hvordan du skal tale med dine forældre.

Måske skaber en snak med dine forældre om cigaretter nogle tanker hos dig, som gør, at du bliver klogere på, hvorfor du gerne vil ryge. Det er i hvert fald modent af dig, at du vælger at tage snakken med dem. 

Mange venlige hilser

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat