Hvor meget må et menneske egentlig blive udsat for?

Kære BøreBrevkasse Jeg har tænkt meget på hvor meget et meneske egentlig kan klare?Jeg har en periode i mit liv som for mange lyder ret hård, men jeg står jo her og klare mig udemærket.Fra børnehaveklassen til 4. klasse, har jeg været mobbet, voldtaget, slået, inorede, overset og en masse andre ting. Det var jo normalt for mig, såda havde det altid været. I starten prøvede jeg at sige det til de voksende på skolen, men de lydtetde ikke, de sagde jeg havde en god fatasi. Jeg sagde ikke noget til mine forældre, jeg føldte det, som om det var min egen skyld og at jeg var beskidt. Jeg havde spidseforstyrrelser, mest fordi de tog min mad. Jeg lavede nogle fantasi venner, fik flere personligheder, glemte ting, fortrangte ting. Jeg kan faktisk ikke huske så meget, det virker som en drøm, men mine sår og sammengroede ribben siger noget andet. Det kommer bare nogle gange tilbage til mig, jeg kan slet ikke styre det. Jeg hader at miste kontrol, jeg vil ikke vise folk hvor såbar jeg er, det kommer jo ikke dem ved og det er jo ovre, jeg kom ud næsten uden skrammer og jeg har fået et nyt liv.Jeg blev opdaget en dag af pedellen på skolen, jeg var meget gode venner med ham, det var ham der hev mig op af mossen, når de havde prøvet at drukne mig eller fiske mig op at skole kontanieren med gammel mælk ud over mig. Det var altid ham der kørte mig på skadestuen, jeg spurgte aldrig til mine dårlige underskyldninger med at jeg var faldet og havde flækket læben og fået en masse blåmærker. Jeg lærte selv at sætte mine skuldre og kæbe på plads, det værste var når jeg besvimmet, så kom jeg forsendt til undervisningen og fik skæld ud, lige meget hvor ilde tilræt jeg var. Men en dag besvimmede jeg, min kæbe var gået af led, min håd og ankel forstuet, jeg var blevet sparket i maven så det blødte ud af min mund og jeg var også blevet voldtaget. Det var min fødselsdag, så skulle jeg jo ha’ det hele, jeg har fødselsdag i december, så jeg låg i sneen med nissehue på, da pedellens datter fandt mig. Hun hentede sin far og de kørte mig bevistløs på hospitalet. Jeg plagede at være vågen når jeg blev kørt og normalt var der ingen der fant mig, jeg kom altid efter skole og bad om plaster og gasse, så da jeg vågnede i deres bil blev jeg meget forskrækket. De blev meget forundret da jeg satte mig kæbe på plads og da jeg bad om at blive kørt tilbage til skolen, for det var ikke sket noget med mig, men det ville de ikke hører på og det endte med at de fik det hele ud af mig og jeg kom på skadestuen, men jeg fik dem til at love at de ikke måtte sige noget til mine forældre og det gjorde de ikke, men min far hentede mig på skadestuen, det var første gange en af mine forældre gjorde det. Normalt blev jeg kørt tilbage til skolen, hvor jeg sat ved vejen og ventede eller tog toget hjem. Min far var så bange, han græd, det havde jeg adrig set før. På vej hjem fortalte jeg ham det og midt på vejen vendte han bilen og kørte en anden vej og viste mig en gul bugning og sagde at det var den skole jeg skulle gå på efter sommerferien og jeg græd.Alle de her ting kommer nogen gange tilbage til mig og selvfølgelig har jeg en masse skader fysisk og psykisk, men jeg synes jeg har det fint, jeg tænker altid på at der er andre der har det værre, men jeg er faktisk blevet usikker på hvor slemt jeg engentlig har haft det, mine venners problemer kan nogen gange virke menningsløse og de mener de skal ha’ alvorligt hjælp, jeg er kommet ud af alt uden hjælp, uden psukoloer, læger, medicin. Hvad er der/det egentlig med mig? er det normalt? Hvor slemt har jeg egetlig haft det?På forhånd tak for hjælpen, hvis i/du fortår hvad jeg skriverPs. det er en af de første gange jeg skriver ind til jer