Kære pige på 15,
Tak for dit ærlige og modige brev. Jeg syntes, du er rigtig god til at beskrive, hvor svært det er at være teenager. Noget som mange voksne måske let glemmer. Det er præcis, som du beskriver: Både fysisk og mentalt sker der store forandringer på ganske kort tid, og derfor bliver det svært at finde ud af, hvilket ben man skal stå på. Hvis du har læst nogle af de andre breve her i brevkassen, så kan du se, at du langt fra er den eneste teenager, der er trist og frustreret over pludselig ikke at kunne genkende og forstå sig selv.
Nogen gør sig hårde og finder en attitude, som skjuler deres usikkerhed. Nogen bliver mere kejtede, hvilket gør dem endnu mere usikre. Andre igen reagerer på andre måder. Men alle er de inderst inde, ligesom du så fint beskriver: Bare usikre piger (eller drenge) som ikke ved hvilket ben, de skal stå på.
Du og alle andre teenagere skal bruge de næste år på at finde ud af, hvem I er, og hvad for en slags mennesker, I gerne vil være. Lige så stille vil du blive klogere på, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der ikke har værdi. Men det tager lang tid (flere år), og det kan være både sjovt, spændende, skræmmende, svært og gøre ondt undervejs.
Alle kommer til at begå ”fejl”, mens de arbejder på at finde ud af, hvem de er, og hvad der har værdi i netop deres liv. Med ”fejl” mener jeg, at alle kommer til at gøre, sige og tænke ting, de fortryder, fordi de finder ud af, at det alligevel ikke er ”sådan”, de har lyst til at være. Men det har de måske kun lært ved at prøve det af og mærke, at det ikke var dét, de havde lyst til.
For mig lyder det som om, du har prøvet nogen ting af ift. drenge, kys/sex, fester, at have en sejere attitude og at være med i gruppen af ”populære” piger. Ting som i starten var spændende, fordi det var nyt, anderledes og smigrende. Men nu virker det også som om, at du nu er ved at have fået nok? At du har fundet ud af, at du ikke længere er den slags veninde, som du gerne vil være? At du gerne vil have et andet forhold til drengene? Så de stadig er interesserede i dig, men du har ikke lyst til at snave med 8 forskellige på en aften og give blowjob til drenge, du ikke kender, eller føler noget for. Er det mon rigtigt forstået?
Du skriver, at du synes, du er ”billig”, ”egoistisk og selvisk”, og at du ”skammer dig” over din opførsel over for andre. Og at du var en ”taber”, da du var yngre, og nogen drenge ikke gad kysse dig i S, P eller K. Det synes jeg er rigtig hårde ord at bruge om sig selv. Jeg synes absolut ikke, du lyder hverken ”billig”, ”egoistisk og selvisk” eller at du skal ”skamme dig”! Jeg synes tværtimod, at de drenge, du giver lov til at kysse dig er heldige, og at du lyder som om, du er en sød og klog pige. Jeg tror også, at det netop er fordi du er en sød og klog pige, at du har opdaget, at du er gået ned ad en vej, som du ikke har lyst til at gå på længere. Du vil gerne skifte spor.
Måske vil du gerne finde tilbage til nogle af dine værdier, fra før dine facebook likes gik amok, og drengenes pludselige interesse gjorde dig helt rundtosset af smiger, glæde og forvirring?
Jeg kan godt forstå, den pludselige opmærksomhed har været overvældende og måske har revet dig lidt med? Måske vil du nu gerne finde tilbage til nogen af dine værdier, fra dengang du oplevede dig selv som sund, rask og glad, og en rigtig god veninde? Det betyder ikke, at du ønsker at være en lille pige igen, eller at drengene kommer til at miste interessen for dig. Måske er det bare nogle andre drenge, som viser dig interesse, eller måske er det en anden måde, de viser deres interesse på.
Hvis det er sådan, du har det, så skal du vide, at det er muligt for dig BÅDE at være sund, rask, glad (og usikker og lidt egoistisk, for det har man altså lov til når man er teenager), og en rigtig god veninde, OG samtidig udvikle sig til en dejlig pige, som drenge synes er attraktiv, er interesserede i og forelsker sig i.
Nogen af de drenge, der er interesserede i dig som menneske, vil også få en bedre chance for at lære dig at kende. De vil blive lidt mindre usikre på, om du mon kunne være interesseret i dem, hvis de ikke ser dig kysse med en masse andre drenge. Så tør de måske vise deres interesse for dig, også på andre måder end gennem det seksuelle. For på den måde er piger og drenge ret ens. Alle bliver usikre og holder sig lidt tilbage, hvis de tror, at der er fare for, at de kan blive afvist eller såret. Så måske vil langt færre drenge åbenlyst vise deres interesse for dig til festerne, hvis du ændrer stil. Til gengæld vil det være en anden type kontakt og andre relationer, du vil kunne opnå med de drenge, du så taler og danser med.
Når man gerne vil forandre sin adfærd, så er det godt at have nogen, der kan ”heppe” på en, nogen der giver råd og kan opmuntre en, når tingene bliver svære undervejs. Nu ved jeg ikke, hvor åben du er overfor dem, du kender? Om du vil kunne tale med nogen, du kender om det? Det vil være rigtig stærkt af dig, hvis du kunne, og meldte det åbent ud. Det ville også være med til at vise omverdenen, at du mener det, hvis du vælger at lægge stilen om. Lidt: ”Hey, nu har jeg prøvet dét! Det var sjovt nok, men nu gider jeg ærligt talt ikke det mere. Så ærgerligt drenge, nu kysser jeg kun med dem, jeg virkelig kan lide – og jeg har øvet mig, så nu er jeg super sød kæreste, der kysser super godt!”
Er der nogen af dine veninder, som du tror, har lyst til og kan støtte dig i det projekt? Nogen af dine gamle veninder? Nogle af de nye veninder? Søstre? En kusine? Din mor? Eller andre som du stoler på, som kan hjælpe og støtte dig? Hvis du har lyst, er du også altid meget velkommen til at ringe eller chatte anonymt med os på BørneTelefonen. Vi vil rigtig gerne hjælpe og støtte dig.
Jeg vil også gerne lige kort sige noget ift. dine veninder. Jeg synes nemlig, det lyder som om, du ikke rigtig kan finde ud af, hvad du skal gøre ift. dine ”gamle” veninder? Du har næsten valgt dem fra, fordi de ikke er ”seje” nok. Men du lyder også lidt flov over både årsagen til, at du vælger dem fra, og måden du afviser dem på? Måske fordi det ikke passer med dine værdier om, hvilken slags veninde du gerne vil være. Er det rigtigt hørt?
Hvis du fortsætter med at afvise dem, vil de mon så blive ved med at tilbyde dig deres venskab? Hvordan ville du have det, hvis du mistede dem helt? Vil det ikke være muligt for dig at være veninder med BÅDE dine gamle veninder OG de nye ”populære”? Det er sikkert nogle forskellige ting, du laver med de forskellige venindegrupper, så måske er der plads til og brug for begge typer venskaber i dit liv?
Overvej om du har lyst til at bevare venskabet med de gamle veninder? Har jeres venskab værdi for dig, og holder du af dem? Hvis svaret er ja, så kunne I måske sammen prøve at finde tidspunkter og måder at være sammen på, så du stadig havde mulighed for også at dyrke dine nye veninder?
Jeg håber, at mine tanker og ord har kunnet hjælpe dig lidt på vej? Du skal i hvert fald vide, at jeg ikke har været i tvivl på noget tidspunkt, mens jeg læste dit brev: Du er en skøn og dejlig pige, der er blevet overrumpet af den pludselige opmærksomhed fra drengene og de vilde forandringer i krop og sind. Det er dejligt, men også super hårdt udviklingsarbejde at være teenager! Heldigvis er du også en klog pige, så du skal nok finde den rigtige vej for dig!
Et stort varmt kram og kærlige tanker til dig, fra BørneTelefonen