Brev

Hvad sker der?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Det lyder ikke særlig rart, det du oplever, men tænker dog at det ikke lyder så unormalt, når man tager din alder i betragtning.

Jeg kan godt forstå, at du tænker humørsvingninger, men stadig er i tvivl, fordi du ikke føler det svinger, men kun er trist. Det kan dog stadig sagtens være en helt normal følelse hos unge teenagere og det har noget at gøre med alle de hormoner, der farer rundt i kroppen i teenageårene. Det kan både gør en glad, ked af det eller andet og det at du kun oplever den ene følelse lige nu, tænker jeg ikke er unormalt. Formentlig er det bare en periode som vil ændre sig som hormonerne i din krop ændrer sig.

Særligt det du beskriver med at have lyst til at låse sig inde på sit værelse og have følelsen af, at ens forældre bare kan være de mest irriterende, er helt i tråd med det at blive teenager. Det er noget rigtig mange oplever, hvor de tager afstand til forældre, som de ellers altid har været meget tætte med og føler trangen til at være alene. For nogle er det en hurtig periode mens det kan tage flere år for andre, men for det meste vender de tilbage til gerne at ville have deres forældre tæt på igen og ikke have den samme trang til at lukke og låse døren for at få fred.

Mit råd er til dig er, at:

  • Se tiden an og husk det kun er en periode
  • Tal med dine veninder om deres oplevelser med irriterende forældre og trangen til at låse døren og du vil nok hurtigt opdage, at du langt fra er den eneste. Hvis dine veninder ikke kan genkende det, er det dog ikke sikkert de er ligeså langt i deres udvikling, men det kommer for de fleste på et tidspunkt i en større eller mindre grad
  • Tal med dine forældre om, hvad du har brug for, for at gøre din situation lidt mere tålelig. Måske vil du endda opdage, at de selv kan nikke genkendende til det du beskriver fra deres egen tid som teenager

Du kan også læse mere om pubertet her og se en video:  http://privatsnak.dk/10-12/hvad-spoerger-andre-om/hvad-sker-der-naar-piger-kommer-i-puberteten/

Jeg håber du kan bruge rådene og ellers er du altid velkommen til at ringe på BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat eller SMS.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat