Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele det, du tumler med, med nogen, og at det er svært at vide, hvem du skal gå til. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Jeg kan forstå, at du normalt er en super glad pige, med en fin selvtillid. Du skriver, at du har søde forældre, som du elsker og dejlige veninder. Du skriver også, at du for nylig har afsluttet det med din bedste veninde, fordi du ville passe på dig selv, og ikke har fået gjort det i lang tid. Jeg bliver lidt i tvivl om, hvad du mon mener, når du skriver, at du ikke har passet på dig selv i lang tid?
Det er rigtig godt at høre, at du har mennesker omkring dig, som du holder af. Det er også rigtig godt at høre, at du kan mærke, at det er vigtigt at du husker at passe på dig selv, og at gøre noget ved dét, der ikke mærkes ok. Samtidig kan jeg forstå, at der i de sidste par dage, er noget der har gjort dig ked af det, og at den her ked-af-det-hed nogen gange fylder det meget. Jeg kan forstå, at du undrer dig over hvor den ked-af det-hed kommer fra, og at du gerne vil have den til at forsvinde, så du kan mere glæde tilbage. Kan følelsen af at være ked af det, mon hænge sammen med, at du afsluttede det med din bedste veninde, selv om det var det rigtige for dig at gøre? Når man siger farvel til et menneske, der har været en del af ens liv, kan man godt opleve en tristhed bagefter, også selvom det var det rigtige at gøre. Jeg tænker, at det nok vil tage lidt tid at komme tilbage på benene igen. Måske vil det vil hjælpe, hvis du fandt nogle venner som er gode for dig, og lavede noget hyggeligt sammen med dem?
Du skriver, at det ikke går så godt i skolen som det plejer, og at det giver dig lyst til at flygte. Du skriver også, at det ikke hænger sammen med den skoletræthed du også mærker nogen gange. Du skriver, at folk er begyndt at undre sig over, hvor glæden er blevet af, og at du bliver ked af det over at mærke elendighed. Hvad er det mon for en elendighed du mærker? Er det et savn efter noget eller nogen?
Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på, at det kan være hårdt for dig, at folk omkring dig er vant til at du altid er glad. De færreste mennesker kan være glade altid. Vi vil alle have dage, hvor vi mærker tristhed og måske bare har lyst til at være lidt alene.
Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på, om andres forventning om, at du altid er glad bliver et helt pres for dig? Så du næsten ikke kan ’få lov til’ eller 'give dig selv lov til' at have nogle dage hvor du ikke er lige så glad som du ellers er? Kan du mon følge mig i de tanker?
Ud fra det du skriver, lyder det som om, at du er rigtig god til at mærke, hvad du har brug for. Det lyder også som om, at du måske nogen gange tænker lidt mere på andre end på dig selv? Jeg tænker på, at det er vigtigt, at du også giver dig selv lov til at være lidt trist en gang i mellem, så du ikke altid skal leve op til at være den glade pige. Jeg kan godt forstå, at det er rarest at være glad, men det kan ingen mennesker være hele tiden.
Når det er sagt, kan jeg som sagt godt forstå, at du gerne vil have glæden ind i dit liv igen. Jeg tænker på, om du har prøvet at snakke med dine forældre eller dine veninder, om den ked-af-det hed du har mærket på det sidste? Hvordan kom den? Hvad tænker du og hvad tænker de, at den er kommet af? Er der tidspunkter hvor den ikke fylder så meget, eller slet ikke er der? Måske kan I sammen finde ud af hvor den kommer fra, og hvordan du kan finde glæden igen?
En anden mulighed er, at du kan, evt. også sammen med dine veninder eller forældre, tænker på de ting eller situationer i dit liv som gør dig allermest glad. Hvad laver du, når du rigtig mærker, at du er glad? Så kunne du måske prøve at gøre mere af det i en periode. Så kan tristheden måske blive overmandet af glæden.
Til sidst skriver du, at du rigtig gerne vil have en kæreste, og at du har skrevet med en som bor langt væk fra dig. Derfor skriver du, at det ikke kan komme til at fungere, og at det gør dig rigtig trist. Jeg kan godt forstå at, det er rigtig ærgerligt at have fået forbindelse med en på nettet som man synes godt om, og at afstanden så kan opleves som alt for lang. Men måske kunne det være fint at skrive, måske ringe, sammen med ham i et stykke tid, og så se hvor det fører hen. Måske ville det ikke være helt umuligt at mødes?
Det kan også være I fandt ud af, at det I har sammen over nettet er godt og værdifuldt. Så det er fint at forsætte med at skrive sammen og slippe tanken om, at man skal være fysisk tættere på hinanden for at være rigtige kærester. Hvis man er online kæreste, så har man jo også følelser for hinanden... Jeg tror, at du skal gøre det, der føles rigtigt for dig lige nu. Hvis du nyder at skrive sammen med ham, så synes jeg at du skal gøre det, selv om det måske bliver svært at være kærester, når I bor så langt fra hinanden. Hvis du derimod kan mærke, at du har brug for at have en kæreste, som du kan være rigtig sammen med, skal du måske overveje om du i stedet skal kigge efter en der bor i nærheden af dig. Du kan måske også snakke med dine veninder eller forældre om de forskellige muligheder, og finde ud af, om du vil blive ved med at skrive med ham fra Nordsjælland eller om du hellere vil finde en ’rigtig’ kæreste.
Det kan være du vil få glæde af at læse mere om kærlighed og kærester, så har vi skrevet lidt her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du lyder til at være en stærk pige, og jeg er sikker på at du snart bliver glad igen.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
