Hvad skal jeg gøre…
Hej. Jeg er en pige på 15 år, som har det rigtig svært derhjemme. Jeg har lige mistet den tredje af min bedsteforældre indenfor to år. Jeg har rigtig svært ved at håndtere det, da de alle tre altid har været rigtig tæt på mig.
Min mors kæreste er også lige kommet ud af fængslet igen og jeg kan ikke holde ud at være i samme rum som ham. Han har slået min mor siden jeg var 3 år gammel. Han har dog kun truet med en med tæsk, slået ud efter mig med et bat af træ også har han også forsøgt på en seksuelt overgreb på mig, men det lykkes mig at tage hjem til min veninde.
Jeg har skåret i mig selv, på begge arme og ben. Jeg har været indlagt for en overdosis af piller. Jeg tog xx smertestillende men det blev opdaget ret hurtigt, så det nåede ikke at tage meget skade. Min far er inden for det sidste år begyndt at drikke rigtig meget, faktisk alt for meget, men hver gang jeg nævner det så gider han ikke snakke med mig.
Jeg har rigtig svært ved at skulle overskue det hele. Jeg er ikke særlig god i skolen, især ikke til tysk og fordi jeg sagde noget der var forkert, så begyndte min lærer at grine af mig. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg er blevet mobbet lige siden jeg gik i børnehave.
Jeg vil gerne være perfekt, men det mislykkes hele tiden. Jeg føler mig som en fiasko. Når jeg er ked af det, så er min mor ligeglad fordi hun altid fokusere på mine små søskende eller på min papfar. Jeg er rigtig ked af det hele tiden og jeg er begyndt at skære i mig selv igen. Jeg er bange for at det udvikler sig til at jeg begynder at få selvmordstanker igen.. Håber i kan hjælpe på en eller anden måde
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.