Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad siger de ?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige 11 år.

Jeg kan godt forstå, at det er et stort skridt at skulle have bøjle på. Jeg tror, at det er vigtigt at tænke på, at bøjlen er noget, der kommer til at hjælpe dig. Så tænk på bøjlen som noget godt. Og desuden at det kun er i en periode, du skal have den på. På et tidspunkt vænner du dig nok helt til den.  

Lige nu er du dog bange for, hvad de andre fra klassen vil sige. Måske vil de bare være nysgerrige. Det kan være, at de spørger ind til bøjlen. Og så kan du jo fortælle dem, hvordan det er at have den på, hvor længe du skal gå med den, og hvordan du har det med det. 

Måske tænker du, at der også kan være nogle, der driller dig med bøjlen? Det lyder som om, der ikke altid er rart i din klasse, når man kan blive drille med, at man taler arabisk og dansk.

Selvom du ikke synes, at det er rart at fortælle din lærer om din bekymring, så synes jeg alligevel, du skal overveje at gøre det. På den måde kan din lærer hjælpe både dig og de andre, der mobbes. 

Du kan måske så tale med din lærer om, hvorvidt du gerne vil have hjælp til at fortælle dine klassekammerater om bøjlen, inden du får den på? Det kan måske gøre det nemmere for dig at komme i skole første dag med bøjlen? Din lærer kan fortælle det til klassen. Eller du kan selv sige det. 

Som du har fået at vide, kommer du formentlig til at læspe når du får bøjlen på. Det vil sikkert være værst den første dag eller to. Men det bliver formentlig bedre, når din mund har vænnet sig til at have den på. Det kan være, at du kan holde en fridag, den dag du får den på. Så kan du  'øve' dig i at tale med bøjlen derhjemme først.

Jeg håber ikke, at der er nogen fra klassen, der vil sige noget dårligt om din bøjle. Hvis det skulle ske, så synes jeg, at du med det samme skal fortælle om det til din lærer og dine forældre. For det er dem, der skal hjælpe dig med at trives i skolen. Bed fx dine veninder om hjælp til at sige det.

Held og lykke med at få bøjlen sat i om 3 uger!

De bedste hilsner BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat