Hvad er jeg til for?
Kære BB
Hver dag er en kamp. Hver morgen er en skuffelse, når du indser du er vågnet og stadig er i live. Jeg er på egen hånd. Selvom jeg har fået psykolog på og min familie er bevidste om hvad det er der sker, så er der ingen, der forstår mig.
Der er ingen af dem, der har været udsat for det jeg har. Min mor var og er der aldrig. Aldrig. Min far er en idiot, der kunne finde på at lade mig som 10årig vente udenfor i flere timer i sneevjret, i korte ærmer, fordi han skulle ryge hash med sine venner.
Men det er ikke det jeg vil have hjælp til. For der er ingen, som kan ændre mine forældre eller de tider hvor jeg har haft mest brug for dem og de ikke har været der. jeg vil bare gerne vide hvad meningen er med den her brevkasse.
Jeg har virker brugt sved, krafter og tåre på at skrive herind. Alligevel kan man mærke, på svarene at det er nogen, der har siddet ved computeren hele dagen og bare har et standart svart til alle brevene. jeg skriver det ikke bare fordi jeg har læst de 5 første breve i rækken men fordi jeg selv har skrevet flere gange.
Jeg kæmper hver dag! Hver evig eneste dag! Og intet bliver bedre, jeg prøver virkelig. Jeg føler mig så alene, jeg er alene, der er ingen der kan sætte sig ind i min situation. Min psykolog siger ting så som at jeg ikke har nogen venner. Hvad er det for noget at sige til mig. jeg er så fucking alene i den her lorte verden.
Hvis psykologen, min familie, mine venner eller brevkassen ikke kan hjælpe mig, hvem kan så. Barberbladet under min hovedpude ser jeg som den eneste vej. Jeg har ikke noget at leve for. Jeg blev spurgt hvad jeg ønskede mig, jeg svarede ikke men løb direkte ud i skoven. Der lå jeg i gråd på Skovbunden og skar i mig selv, for jeg havde lige indset at mit største ønske faktisk er at dø.
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.
