Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjemve + soveproblemer!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig ensom og udenfor, når du har det som du har det. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig lidt videre…

Når man har problemer med at sove, som dem du beskriver i dit brev, så kommer man automatisk til at tænke mere og mere over problemet og det at man ikke kan sove. Jo mere man tænker på det, desto sværere er det at falde i søvn… Mange af de ting, som forhindrer os i at få ro i tankerne og kunne sove, handler om de psykiske tilstande… Altså ting som man har indeni. Måske hænger dit søvnproblem sammen med de bekymringer, du har omkring det at kunne sove ude ved nogen… Ting man bekymrer sig om, kan sagtens påvirke ens søvn. Jeg ved godt, at du skriver, at du altid har haft problemer med at sove ude, men måske er du blevet mere opmærksom på det nu, hvor du er blevet ældre, og der er flere og flere lejligheder, hvor man sover andre steder end hjemme...?

Du fortæller, at du og din mor har forsøgt nogle forskellige ting for at give dig ro til at sove… Men måske skulle I gå en tur til lægen og få en snak med ham/hende om problemet? Måske er der noget lægeligt, som man kan gøre for at hjælpe dig…

De ting, du fortæller omkring dine veninder og dit forhold til dem i forbindelse med, at du ikke kan sove andre steder, er også noget, som fylder i dine tanker, lyder det til på dit brev. Der er jo altid den mulighed, at du er god til at invitere, således at I tit kan sove hjemme hos dig..?

Men jeg tænker det er vigtigt – både for dit forhold til dine veninder, men også for dig selv, at du øver dig i at sove ude… Det lyder som om, at du rigtig gerne vil, men at du samtidig har hjemve og har problemer med at sove… Start med steder, hvor du er tryg. Hjemme hos en god veninde, hvor du er tryg ved hendes forældre, og hvor forældrene måske er klar over, at det kan være svært for dig, så de kan støtte dig.

Og så kan det måske være rart at vide, at BørneTelefonen har åbent helt til kl. 23 på hverdage, så hvis du f.eks beslutter dig for at prøve at overnatte hos en veninde en fredag aften, kan du måske give BørneTelefonen et lille ring, hvis du får brug for støtte fra en sød voksen i løbet af aftenen... Nummeret er 116 111, og du kan også sende SMS og på den måde skrive sammen med en rådgiver.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat