Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Det lyder som om, det er rigtig hårdt for dig at have så meget hjemve og have svært ved at sove ude. Jeg ved, at det er noget, som rigtig mange andre unge mennesker også kan have det svært med, og jeg vil gerne prøve at give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre. Jeg kan sagtens forstå, du godt kunne tænke dig at du sove ude.
Der er ikke noget mærkeligt eller forkert i at spekulere og være bange, men hvis der faktisk ikke er noget at være bange for, så bruger du en masse energi på det, som betyder, at du ikke har energi til de positive og sjove ting, som ellers kunne fylde dit liv. Der er også voksne mennesker, der har det, som du har det. Men så er det ofte fordi, de aldrig har valgt at gøre noget ved det – du har valgt at gøre noget ved at skrive herind, sådan!
Du skriver, at du godt kan snakke med dine forældre om det, men at det ikke rigtigt hjælper i mere end en time, og bagefter dukker hjemveen op igen. Jeg tænker, at det måske vil kunne hjælpe dig, hvis du kunne tale med nogen om det at være bange for at hjemveen dukker op? Nogen, som selv har prøvet det og derfor ved hvilke følelser der gemmer sig og ved hvor slemt det kan være. En sådan person kan nok fortælle, hvordan hun/han kom af med hjemveen, hvad tænker du om det?
En måde at finde frem til andre, der kender til sådanne følelser, vil være at snakke med forskellige mennesker, det kunne fx være en rigtig god veninde, en venindes mor eller en fra din egen familie. Du kunne måske også fortælle din lærer, hvordan du har det, og foreslå at I tager emnet op i klassens time. Det kan måske være, om at være bange generelt, så der kommer en god snak og diskussion i klassen og du kan høre, hvordan andre arbejder med hjemve og at være bange. Hvis du synes, det kan være svært at fortælle din lærer om, så kan du måske vise det her brev eller få dine forældre til at snakke med læreren?
Det er også en mulighed at begynde at arbejde med vejrtrækning - at få ro på den og på den måde finde både styrke og ro indeni. Specielt, når du er i situationer, hvor hjemveen dukker op og tænker på det, vil det kunne ro på vejrtrækningen, lette det hele lidt for dig. Hvis du laver nogle åndedrætsøvelser, hvor du trækker vejret ind gennem næsen og dybt ned i maven, ned til under navlen, og puste lige så langsomt ud gennem munden, som hvis du skulle puste luften ud gennem et sugerør (du kan spidse munden og puste roligt ud). Bliv ved med dette i et roligt tempo, indtil du kan mærke, at du falder lidt mere til ro. Derudover er det en god ide at dyrke motion. Så forbrænder kroppen nemlig adrenalin (som man har alt for meget af, hvis man ofte er bange) og erstatter det med gode tanker.
Det kan også nogle gange være en hjælp at have ting med sig, som gør én tryg. Det kan være et krammedyr, en pude eller noget andet som er personligt eller rolig musik du kan lytte til. Hvis du har sådanne ting, kan det være en hjælp at have den med, når du skal sove andre steder end hjemme?
En anden mulighed du kan benytte, er at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at skrive på chatten - http://www.bornetelefonen.dk/ Her sidder der voksne mennesker, som kun er der for at snakke med unge og børn, der bøvler lidt med livet.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
