Kære du
Tusind tak for dit brev. Det lyder som en svær situation, du er havnet i. Det er rigtig godt, at du har skrevet brevet. På den måde giver du mulighed for, at du kan få noget hjælp og støtte. Jeg håber, at du vil få noget ud af de råd, som jeg giver dig.
Allerførst vil jeg gerne sige til dig, at jeg er fuld af beundring over den måde, du griber situationen an. Du skriver, at du er bange for at få hjemve på lejrturen, men samtidig er du også rigtig god til at forklare, hvordan du har det i klassen. De forklaringer er med til, at jeg kan give dig nogle idéer, som jeg håber, du kan bruge.
Du skriver, at du bliver mega glad, når du får fri fra skole, fordi du så får pause fra dine klassekammerater. Jeg bliver nysgerrig efter, hvad du plejer at gøre, når du kommer hjem fra skole og holder pause fra klassekammeraterne? Går du en tur? Ser du tv? Læser du? Jeg tænker på, om det mon kan være muligt for dig, at gøre nogle af de ting, mens du er af sted på lejrturen? Måske kan det være med til at gøre det nemmere for dig og på den måde gøre hjemveen mindre.
Kender du programmet for lejrskolen? Hvis du gør det, så kan det måske hjælpe dig at vide, hvornår du kan være lidt for dig selv. På den måde kan du måske få det til at ligne de pauser du får, når du har fri fra skolen.
Der er nogle mennesker, der kan have det svært ved at skulle være sammen med andre mennesker i længere tid af gangen. Jeg ved ikke, om det er sådan, du mærker det. Det kan også være, at dét der gør, at du synes det er særligt svært er fordi, du ikke har det godt med dine klassekammerater. Ligegyldigt hvad årsagen er til det, så er det meget tydeligt, at det ikke er nemt for dig.
Jeg tænker på, om du har prøvet at få hjemve før? Hvis du har det, hvordan mon du så har tacklet det? Vil det mon være muligt for dig at ringe hjem til dine forældre, hvis du tænker, at det vil hjælpe? Det kræver selvfølgelig, at du må have mobil med på lejrturen eller låne en af lærerne.
Jeg har hørt om nogle, som tager et billede med af dem derhjemme. For nogle kan det måske være en hjælp og for andre kan det måske være med til at gøre det hele meget værre. Hvad tænker du om det - vil det hjælpe dig? Det kan også være at lytte til musik, put musik i ørerne, så du kan finde ro med musikken, fx når du skal sove eller når du har brug for en pause?
Du skriver, at du ikke føler, der er nogen du kan gå hen til, hvis du får hjemve. Det er ikke i orden, at lærerne bare siger kom videre, hvis du kommer til dem. De bør hjælpe dig. Mon lærerne ved, hvor svært det er for dig at skulle af sted på den lejrtur? Hvordan vil det være, hvis du beder dine forældre tale med dine lærere? Måske kan I sammen finde nogle løsninger og aftaler, som vil være gode for dig. Som jeg allerede har skrevet til dig, så er dit brev super godt til at forstå, hvordan du føler. Du kan måske bruge dit brev til at forklare, hvordan du har det? Hvis du har lyst til det, kunne du vise dine forældre brevet. Du er også meget velkommen til at vise dem svaret.
Nogle gange kan det være en stor hjælp, hvis andre ved, hvordan man har det med at skulle gøre noget, man er utryg ved – i dit tilfælde handler det om at få hjemve. Hvis du ved, at der er en voksen du kan gå til, kan det måske gøre det nemmere for dig – også selv om du måske slet ikke for brug for den voksne.
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer. Selv om du måske kan bruge en eller flere af ideerne er det ikke sikkert, at det er nemt for dig at gøre. Det kan være, at du ikke rigtig kan finde ud af, hvordan du skal foreslå dine forældre, at I sammen taler med lærerne. Hvis du har det sådan, så kan det måske være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111. På BørneTelefonen kan du få hjælp til og I kan sammen finde nogle konkrete måder på, hvordan du skal gribe snakken med dine forældre an.
Jeg håber virkelig, at du må få en god lejrtur. Måske er målet ikke, at du kommer til at nyde at være sammen med dine klassekammerater og undgår at få hjemve. Målet kan fx også være, at du får mulighed for at give dig selv nogle pauser, når du kan mærke, at du har brug for det og at du kan håndtere hjemveen, hvis den skulle komme. Jeg synes i hvert fald, det er så sejt, at du tager dig selv alvorligt og prøver at løse dit problem på trods af, at du ikke føler, du har opbakning til det.
De bedste tanker og kram fra BørneTelefonen
