Brev

hjælp til kæresten

kære brevkasse
jeg har prøvet at få hjælp ved mine kontakt personer. men syntes ikke rigtig det hjælper. så derfor prøver jeg at få råd ved dig jeg er en 17 årige pige og er homoseksuel jeg har en 19 årige kæreste som bor i egen lejlighed. lad os kalde hende M jeg er meget bekymret for hende, da hun er har mange problemer psykisk og ikke rigtig kan få noget hjælp nogen steder. hun vejer 40.6 kilo og er ca 160. hun har mange problemer med at spise og tit glemmer det, hun var blevet tilknyttet en hjælper inde for det område men hjælperen mente af hun ikke kunne hjælpe M.

hendes D vitaminer er helt i bund så meget at lægen ikke engang kan måle det. hun nægter at tage piller af nogen form. og hun nægter at tage imod råd eller lytte til mig, da hun finder på undskyldninger for ikke at gøre det. hun sover konstant og hvis hun kan slippe afsted med det vil hun sove hele dagen og natten væk. hun passer ikke sin skole hvor hun endnu engang finder på undskyldninger for at blive væk. hun kan ikke passe sin lejlighed, hvor det konstant er rodet og opvasken kan stå der i 14 dage uden der bliver gjort noget ved det. hun vasker ikke længere sit tøj, hvor jeg så må gribe ind og vaske noget for hende. hun kan ikke finde ud af at handle ind selv og det hjælper jeg også med. jeg prøver at presse hende til at tage tingene mere alvorligt men til ingen nytte hun er tilknyttet en kontakt person fra kommunen i 10timer om ugen men føler ikke der sker den store forandring ved det.

jeg ved hun har det ufatteligt svært psykisk og fysisk. men det piner mig af se hun lader sin liv gå til spilde og ikke kommer videre. jeg ved hun har haft en meget hård barndom, hvor hun ingen omsorg har fået af hendes familie. og hun er blevet seksuelt misbrugt af sin storebror fra da hun var 7 år til hun var 12. og det først er kommet til retten nu. hun har førhen været ude for misbrug af lightergas og andre former men aldrig det hårde. Det er hun så kommet ud af før jeg lærte hende af kende. hun har boet på opholdsted i 3 år hvorefter de sendte hende i egen lejlighed. og mange andre ting.

hun får ingen hjælp fra sin mor af, da hendes mor bruger M som mor. min kærestes mor er begyndt at drikke rigtig meget og endelig ikke er der for M særlig meget. hendes mor kontakter kun M for hendes egen fordele. de omstændigheder tager også rigtig hårdt på M hvor hun tit ringer grædene til mig. hun har også problemer med økonamien. hun er på kontant hjælp og hun kan overhovede ikke finde ud af at styre det. hun bruger ofte næsten alle sine penge i løbet af 1-2 uger og så har hun ingen penge til mad og andet behov resten af måneden. det prøver jeg også at hjælpe hende med men endnu engang lytter hun ikke. hvor jeg så må give ud af mine egne lommepenge som jeg får fra mit opholdsted til at forsørge hende resten af måneden.

jeg tænkte i gerne vil vide lidt om hende så i ved hvad jeg står i. og føler hun ikke ved hvor alvorligt hendes tilstand er og hvor alvorligt følgener kan være. jeg lytter til hvad hun har at sige hver dag og hvordan det går og hvordan hun har det.. jeg ringer til hende dagligt op til flere gange for at høre om hun har spist eller været i skole. jeg hjælper hende tit med lejligheden og tager opvasken for hende når jeg kan se det har stået der i meget lang tid.

jeg prøver at få hende igang og uden for døren. jeg laver ofte mad til hende. andet end nudler og toast som hun engang imellem spiser. jeg støtter hende så meget jeg kan i de ting hun gør igennem, og prøver at få hende til at gøre noget ud af sit liv. men føler ikke det hjælper nok da hun ikke selv gør den store indsats for at få det til at fungere med hendes liv. jeg elsker min kæreste ufatteligt højt og har været sammen med hende i over 1 år og skal flytte sammen med hende til sommer.

det er overhovede ikke altid hun behandler mig særlig pænt eller værdsætter de ting jeg gør. men jeg ville ikke gå fra hende da jeg elsker hende og hun elsker mig. men jeg har det virkelig svært med det hele oppe i mit hovede da jeg selv har mange problemer. jeg har virkelig brug for hjælp og nogen gode råd da jeg har virkelig svært ved at stå alene med det. please hjælp mig

knus den bekymrede pige

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit lange brev, hvor er du bare god til at beskrive dine tanker og bekymringer for din kæreste. Og jeg kan sandelig godt forstå, at du er bekymret for hende. Hun lyder til at have det rigtig skidt! Det er altid svært at stå overfor et menneske, som man elsker, som samtidig har det rigtig svært. Vi kan føle, at vi prøver, så godt vi kan og på mange forskellige måder, men nogle gange kan det føles som at slå i en dyne, hvor man ikke rigtig føler, at det hjælper noget og det kan være ekstrem frustrerende at stå med en sådan afmagt.

Når jeg tænker på, at du er 17 år og selv bor på opholdssted, er jeg virkelig imponeret over det overskud, du viser din kæreste i form af en enorm omsorg, men også en stor praktisk hjælp. Du må vist være en helt særlig skøn kæreste.

Samtidig tænker jeg, at det er et kæmpe ansvar for dig at stå med. Og det er også lidt det, jeg hører dig sige til sidst i brevet – at det er hårdt at stå alene med, samtidig med at du også har dine egne ting at arbejde med. Så hvis man kunne finde en balance i det, hvor du stadig føler, at du kan hjælpe din kæreste og drage omsorg for hende, men at der også er noget energi og omsorg tilbage til dig selv, ville det være rigtig rart for dig, er det også det, du tænker?

Som du beskriver din kæreste, lyder det til, at det er nogle meget alvorlige problemstillinger, hun står i og umiddelbart har jeg lidt svært ved at se, hvor hun henter sin energi udover dig og din støtte. Der skulle gerne være noget i ens liv, som gør én glad og giver energi og fornyet kræfter og det kan jeg ikke rigtig få øje på i din kærestes liv – udover dig selvfølgelig!

Samtidig fortæller du, at hun er tilknyttet en kontaktperson fra kommunen, men at det ikke skaber de store forandringer og det er jo rigtig ærgerligt. Kunne det være en mulighed, at du og din kæreste sammen taler med kontaktpersonen om, at der er behov for en anden hjælp, som måske kunne tage lidt af ansvaret fra dig? Jeg ved godt, at det er endnu en opgave at lægge på dig, men hvis du samtidig er den, der er tættest på din kæreste og som hun måske lytter mest til, så kan det måske være en måde at hjælpe hende videre på?

Ud fra det du beskriver, tænker jeg, at hun er en pige, som har et stort behov for hjælp, måske i form af hjælp fra en psykolog eller en læge? Men som du selv skriver, kan det være meget svært at få andre til at søge hjælp, hvis de ikke selv føler, at det er det rigtige. Samtidig er det så svært at stå at se på, at mennesker man holder af får det dårligere.

Jeg tænker lidt, at de muligheder du har er, at endnu en gang at opfordre din kæreste til at passe på sig selv ved at gå til lægen og få hjælp til at komme sig fysisk, men også hjælp til at få det bedre psykisk – og det kan lægen hjælper hende videre med. Den anden mulighed er at tage kontakt til enten hendes kontaktperson eller til kommunen og fortælle dem om din bekymring for hende og appellere til at de kigger på, om det er det rigtige tilbud, de tilbyder hende lige nu i form af den kontaktperson.

Den sidste mulighed, som du faktisk selv skriver, du ikke har lyst til, det er at trække dig lidt fra hende for at passe på dig selv. Jeg kan være i tvivl om det reelt, vil være at passe på dig selv, for jeg tror måske, at du vil gå og bekymre dig rigtig meget om hende alligevel..?

Men det kan måske være en måde for dig at lægge noget af ansvaret fra dig og måske motivere hende til at tage lidt mere ansvar for sig selv? Det kan også være at kontaktpersonen får et indblik i, hvor dårligt hun har det, hvis du ikke kommer og rydder op og tager opvasken? Kan du følge mig i det? Men det er en fin balance, hvornår man skal hjælpe og hvornår man skal trække sig – og det findes desværre ikke noget præcist svar på det, for det handler både om den der har brug for hjælp og den der er hjælperen..

En måde du måske også kan passe lidt på dig selv, er at du får mulighed for at tale med en psykolog – har du mon allerede fået tilbud om det på det opholdssted, du bor på? Det kan være rart at få lov til at sige alle frustrationerne højt og dermed få dem ud af din egen krop. De forsvinder ikke nødvendigvis af det, men det kan føles som en lettelse ikke at skulle bære dem alene. Nogle gange kan man også få nogle gode råd til, hvordan man kan støtte og hjælpe en person, som har det på den måde din kæreste har det i øjeblikket.

Hvis du har lyst til at tale med en anden end en psykolog, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med én af rådgiverne der – og man må gerne ringe mange gange!

Jeg håber, at både du og din kæreste snart får det bedre!

Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen