Brev

Hjælp

Ved i om man kan få gratis psykolog hjælp et sted? Det ville virkelig være en stor hjælp:-(

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Mange tak for dit brev. Du skriver og spørger om muligheden for gratis psykologhjælp og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Du kan prøve at undersøge, om I har en skolepsykolog på din skole/dit uddannelsessted som du kan få samtaler med - det er gratis. Nogen skoler har et fast kontor eller tider, hvor psykologen er på skolen. Så kan du gå derhen i de tidsrum, hvor der er mulighed for at få en snak med psykologen.

Du har også selv mulighed for at spørge din lærer om det med skolepsykolog eller selv ringe til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) - det er der skolepsykologerne er ansatte i din kommune. Du kan finde nummeret til PPR på din kommunes hjemmeside eller ringe til kommunens hovednummer og bede om PPR. Når du får kontakt med PPR, så bed om at tale med en af psykologerne og forklar, hvad det er du har brug for psykologens hjælp til.

Der findes også andre muligheder for gratis psykologhjælp eller støttende samtaler, men det kommer an på hvad årsagen til behovet for psykolog er?

I din kommune, skal der også være et tilbud om anonym og gratis rådgivning - der har du som barn/ung, og også familier, ret til at ringe/møde op og få en snak med en rådgiver, uden at det bliver skrevet nogen steder. Der skulle gerne stå mere om din kommunes anonyme og gratis rådgivning på deres hjemmeside, ellers kan man ringe til kommunens hovednummer og spørge - de behøver heller ikke vide, hvem du er og hvorfor du spørger efter det. Mon det vil være en idé for dig? 

Hvis du har mulighed for det, kan du tage en snak med din læge om han/hun kender gratis tilbud, der passer til det behov du har? 

Det kan også være at du indtil du - forhåbentlig - finder en psykolog, kan have glæde af at drøfte "det der gnaver" med en voksen eller en ven, hvis du ikke allerede har gjort det?

Du er også meget velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen og fortælle lidt mere om behovet for psykolog. Så kan vi sammen finde ud af, hvad der måtte findes af muligheder i forhold til den konkrete situation du står i.

Jeg håber mit svar har hjulpet dig og givet svar på det du søgte.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat