Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

har meldt mig til voice junior

Hej

jeg er en pige på 13 og jeg har meldt mig til voice junior i år,

men det er bare at jeg elsker virkelig at synge

har gjort det siden jeg var 3 år og det er min største drøm om at komme ind i voice junior

men hvad så hvis jeg ikke gør så er min drøm ødelagt:(

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Jeg kan høre, at det med at synge og optræde, det er du vildt glad for - det lyder rigtig dejligt at have sådan en god interesse.

Og så skriver du, at du har meldt dig til Voice Junior. Det er jo en stor ting at være med i. Det kan jeg godt forstå, du er ret spændt på. Når man melder sig til sådan noget som Voice Junior, så vil man jo bare så gerne være med og  måske også vinde det hele. Det tænker alle, der melder sig helt sikkert. Det er bare rigtig ærgerligt, at der er så få pladser og så mange børn, der er gode til at synge og gerne vil være med. 

Jeg tror faktisk, det er en ret god idé at tænke lidt på, hvordan det vil være, hvis du ikke kommer med. Selvom man både er god til at synge og optræde - og det er du garanteret. Så er der bare så mange, der prøver at komme med, så det er rigtig svært at få en plads, og måske er det også lidt tilfældigt, hvem der lige kommer med. 

Det kan være, du kommer med i Voice Junior, og så bliver det vildt spændende for dig. Det kan også være, at du ikke kommer med i år, og du må prøve igen næste år. Der er mange børn, der desværre ikke kommer med. Hvis du ikke kommer med, så må du tænke på, at der er rigtig mange, der også er gode, som heller ikke kom med. Der er endda nogle af dem, der er kendte idag, der har fået afslag på at være sangere eller skuespiller riiiigtig mange gange, men så blev de ved og ved, og så lykkes det på et tidspunkt. Når man vil være sanger, så skal man være tålmodig og vænne sig til, at det kan være svært at få succes. Derfor er det også godt at tænke igennem, hvad man kan gøre hvis det ikke lige lykkes. Der er helt sikkert andre måder at opfylde sine´drøm om at synge og optræde - fx i eget band, teater og performance i teatre, musicals eller andre ting, som er i nærheden af dig.

Men du skal endelig blive ved med at drømme. Når du elsker at synge, så skal du blive ved med det. Vi skal gøre de ting, der gør os glade. Sejt at du meldte dig til Voice Junior.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat