Kære pige på 13
Tak for dit brev. Det er super fint, at du har fået den ide at skrive til os, så du kan få lidt hjælp til, hvordan du, på en anden måde end nu, kan få kontakt med drengene og få mere positiv opmærksomhed i det hele taget.
Men først vil jeg lige kommentere på det, du starter med at nævne, nemlig at din mor er syg og nu befinder sig på plejehjem. Jeg tænker, at det må have været en svær tid for dig og din familie dengang og er det måske stadig ind imellem? Kan ikke lade være med at tænke på, om du mon har fået hjælp til at takle den nye situation, du og din familie befinder sig i i dag?
Måske kunne det være en god ide for dig at finde en voksen, som ikke er i familien, som du kunne snakke med om, hvordan du har det? Det kunne være en lærer du er særlig glad for eller måske sundhedsplejersken på skolen? Måske har alt dette omkring din mor også en betydning for de ting, du skriver om i forhold til at få en bedre kontakt med både drenge og veninder?
Men jeg tænker også, at de ting du beskriver, er noget rigtigt mange på din alder vil kunne genkende. De fleste i din alder oplever nemlig generthed over for det modsatte køn. Selv de drenge og piger som virker smarte og får meget opmærksomhed, kan inderst inde føle sig usikre og generte. Vidste du mon det?
Man skal simpelthen i gang med en ny måde at være sammen på. Selvom det er de samme drenge og piger, som man hele tiden har været sammen med, gør puberteten, at det hele begynder at opleves på en ny måde. Det du kender til, er at forholde dig som en søster til en bror, og nu er det måske ikke længere det, du har lyst til.
Men hvordan gør man så det? Når man vil gerne vise de bedste sider frem af sig selv og gøre et godt indtryk. ... Det er der skrevet mange tykke bøger om, uden nogen har fundet den "rigtige løsning". Men du har selv fat i noget ganske vigtigt i dit brev. Det vil jeg komme lidt ind på her:
Du skriver rigtig flot, at du selv kan se, at det ikke er den smarteste måde du får opmærksomhed på i dag. Det er, som du selv siger, mere negativ opmærksomhed du får, og det virker ikke for dig mere, og gør dig ikke glad.
Som jeg læser dit brev, har du nu fået øje på det, der ikke virker for dig, samtidig med at du har et ønske om at gøre noget på en anden måde - det er vejen frem til at det kan blive anderledes. Som et næste skridt kan du jo begynde at tænke over, hvilke positive ting ved dig selv du gerne vil have står tydeligere frem?
Jeg tænker, at bare det at begynde at tænke over, hvad du godt kan lide ved dig selv, kan gøre en forskel i forhold til, hvad det er, du viser andre om dig selv. Det kan man også kalde, at du begynder at arbejde med dit selvværd (det man tænker om sig selv).
Hvis du har et godt selvværd, vil andre mennesker oftest også synes om dig. Det lyder nemt, når jeg bare skriver det, men det er et stort arbejde, som kræver, at man begynder at tænke anderledes og mere positivt om sig selv. Tit kan selvværdet vokse, hvis der er noget man er særligt god til, og man ved, at det er noget man særligt kan. For nogen er det sport, andre noget kreativt eller noget helt tredje. Det er en opdagelse du lige så stille selv kan gå på...
Hvad mon er det første du kommer til at tænke på, du er særligt god til og som du måske inderst inde er lidt stolt af du kan?
Jeg forstår godt, at du kan føle misundelse i forhold til den pige, som alle godt kan lide. Du kan måske tænke lidt over, hvad det er ved hende, som alle godt kan lide? Og om det er noget du også kan lide, eller måske bare er fascineret af, fordi du ikke har det i samme grad? Eller måske har du, men du har bare ikke brug for at vise dig frem på samme måde?
Det er meget forskelligt, hvordan vi mennesker er sat sammen og vælger at bruge de muligheder vi har. Hvad er du mon for een? Og hvad vil du helst "kendes" for?
Måske kunne du spørge nogle om hjælp til at få øje på de positive ting du rummer, hvis det bliver for svært at komme i gang selv - for jeg er sikker på at dem er der en masse af. Jeg kan allerede få øje på flere bare ved at læse dit brev.
For det første tænker jeg, at du må være en sej og stærk pige, når du har oplevet alt det svære omkring din mor.
For det andet er du rigtig dygtig til at beskrive, hvordan du har det, og få øje på måder du selv reagerer på. Det er bestemt ikke alle der har den evne i din alder.
At alle i din klasse og familie er søde, fortæller heller ikke kun noget om dem - det handler lige så meget om dig og den måde folk får lyst til at opføre sig overfor dig på.
Joh der er nok at gå på opdagelse i hos dig selv ...
Dine tanker om din krop og vægt, følger tit med, når man ikke er helt tilfreds med "situationen". Jeg er ikke læge, men bliver ikke bekymret, når jeg læser de tal, du skriver. Men igen er det dig , der skal være tilfreds med dig selv og ikke de andre, så måske du også skulle nævne det, hvis du vælger at snakke med sundhedsplejersken på skolen?
Nu kan du prøve at tænke lidt over det, jeg har skrevet og så vil jeg foreslå dig, at prøve at få kontakt med en voksen, som du kan snakke videre med.
Hvis du ikke lige kender een, må du meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111, og snakke med en af de rådgivere der altid sidder ved telefonen. Så kan I måske sammen finde flere gode ideer til, hvem du kan snakke med.
Helt specifikt i forhold til det du har været igennem med din mor, findes der også nogle steder i landet, med grupper for børn og unge som er pårørende til kræftsyge. Det kunne måske også være noget for dig?
Jeg ønsker dig al mulig lykke og held på din vej "ind til dig selv"...
Kærlig hilsen BørneTelefonen
