Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg en psykisk lidelse, eller er jeg bare mærkelig?

Hej bør telefonen

Jeg er e. Pige på 14 år, som undre mig over noget.

Jeg har det rigtigt svært ved hvis folk fks, rør mine ting, flytter på noget på mit værelse eller låner mine ting. Jeg får sådan en helt speciel følelse inden i, hvor jeg bare får lyst til at kradse hul på mig selv, hvis nogle af de ting sker.

Det er oftes hvis min far har rullet mit gardin op, og redt min seng, eller hvis min søster løber mine ting. Det går mig så meget på, at jeg nogle gange begynder at græde.

Ved i om der er tegn på en form for psykisk lidelse??

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er helt almindeligt at blive frustreret, når nogen gør noget med ens ting, uden at de har fået lov.
Det er hverken mærkeligt eller en psykisk lidelse. Bare rolig!

Der findes selvfølgelig psykiske lidelser, hvor sådanne ting kan være en del af symptomerne – altså den måde lidelsen kommer til udtryk på.
Men at have et behov for at have ret til at bestemme over sine egne ting og sit eget værelse er bestemt ikke en lidelse.
Det er et helt almindeligt, personligt behov.

Når nogen går ind på ens værelse og roder rundt eller rydder op, så er det på en måde det samme som at gå over grænsen til et andet land uden et pas, og det er jo ikke tilladt.
Det kan også sammenlignes med et indbrud – her er det bare i dit privatliv, og det kan meget nemt føles som et overgreb, selvom det slet ikke er sådan ment.

Derfor er du nødt til at tale med din familie om, hvordan det føles for dig.

Jeg tror, at din far bare gerne vil hjælpe dig, som han sikkert har gjort hele dit liv.
Han tænker garanteret slet ikke over, at du ikke ønsker den hjælp længere.

Du kan sikkert godt se det venlige i, at dine forældre gerne vil hjælpe dig, men de skal også forstå, at de kun skal hjælpe, når du giver udtryk for at du gerne vil have deres hjælp. Ellers kan det føles vanvittigt irriterende. Og grunden til jeg prøve at forklare i det næste:

  1. Når nogen hjælper uden at have fået lov, så kan det opleves som om, at de ikke tror, at man selv kan finde ud af noget; som om man er et hjælpeløst, lille barn.
    Når man har den oplevelse, får man nemt en følelse af, at man skal bevise, at man er stærk og moden, før de tror på én. Men det får man jo ikke mulighed for, når de bare gør tingene for én. Og så kan man altså nemt blive meget frustreret. Man føler sig set ned på uden at kunne forsvare sig.
  2. Når nogen går ind på ens værelse uden at have fået lov, så kan det opleves som om, de ikke har respekt for én; som om ens meninger er værdiløse. Og så kommer man nemt til at føle, at man selv er helt værdiløs i den andens øjne. Og så kommer frustrationen.

Kan du genkende nogle af disse tanker og følelser, når du mærker irritationen komme?

Det er ofte svært for forældre at vænne sig til, at deres børn bliver selvstændige og pludselig ikke har brug for dem på samme måde længere.
Det kan der komme en masse misforståelser ud af, og der kommer også nemt en masse dumme skænderier ud af det.

Derfor er det vigtigt, at I får talt sammen om, hvordan du har det.

Jeg vil også anbefale, at I laver nogle aftaler om eventuelle pligter.
Det kunne jo være, at dine forældre gerne vil have, at du reder seng og lufter ud på dit værelse eller sådan noget.
Det tænker jeg, at du må respektere, men det ville være fint, hvis I så fik lavet nogle aftaler om, hvornår det skal ske, så dine forældre ikke skal blive irriterede over, at du ikke gør det, og så du ikke skal blive irriteret over, at de gør det for dig.

Dine søskende skal selvfølgelig respektere, at du har et privatliv, hvor de ikke må bryde ind. De skal spørge først, og du skal have ret til at sige nej.
Det må du også tale med dine forældre om, så du har deres opbakning på det punkt.

Jeg håber, at I får en god snak, og at din familie forstår, at du har brug for at have et privatliv på dit værelse.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat