Brev

Fuck’ed up site!O_O

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Hvor er det godt, du har skrevet herind, selv om du synes, vi gør lige lovlig meget ud af at foreslå, at man får hjælp eller støtte fra voksne. Det er vores erfaring, at man somme tider kan finde en voksen i sin nære verden, som kan hjælpe eller støtte en lille smule i den rigtige retning, så man får fundet frem til den hjælp, man har brug for. Sådan en ”hjælper” kan måske være svær at spotte, hvis man har oplevet, at voksne ikke har taget det seriøst, når man har betroet sig til dem…

Det lyder som om, du er vant til at klare dig selv meget, og til trods for det, skriver du, at du klarer dig. Det tænker jeg er rigtig stærkt, og jeg kan godt blive nysgerrig efter at høre mere om, hvor du finder den styrke..? Jeg tænker, at det ikke er så underligt, at du bliver væk fra skolen, når du ikke bryder dig om at være der, og ikke føler du kender nogen. Der er jo heller ingen til at bakke dig op (eller tvinge dig til at tage af sted), når du bor alene med din storebror, som aldrig er hjemme. Men hvordan formår du mon at klare dig fint i skolen alligevel – det synes jeg faktisk er imponerende. Du lyder virkelig som en fighter.

Jeg tænker på, at når du så kraftigt understreger, at du ikke vil rådes til at tale med en voksen, så kunne du måske i stedet have lyst til at prøve at tale med andre børn og unge, der også har mistet en far eller mor?
Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper for børn og unge med forskellige tabsgrunde, altså ikke kun relateret til kræft. Du kan se på denne oversigt, om der er en sorggruppe i nærheden af dig, hvis du har lyst til at overveje det. (http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper+boern+unge/sorggrupper+kort.htm)

Jeg vil rigtig gerne give dig flere forslag og muligheder, men siden jeg ikke kender så meget til dit liv, vil det måske gå hen og blive nogle vilde ”skud i tågen”, som du måske ikke ville finde så brugbare… Derfor vil jeg vove pelsen og foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af de søde rådgivere, som vil kunne stille dig lidt flere spørgsmål om dit liv og dine tanker.  På den måde vil du kunne få en personlig rådgivning og også have mulighed for at sige til rådgiveren, hvordan du har det med at blive rådet til at tale med en voksen. Måske kan I sammen undersøge, hvilke andre muligheder, der kunne være for dig, hvis det hele ikke skulle handle om at finde en betroet voksen i din nærhed. Det er du i hvert fald velkommen til at prøve.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat