Hej med dig.
Mange tak for dit brev! Det lyder til at du går med rigtig mange tanker for dig selv, og jeg vil give dig ret i, at du har haft brug for at fortælle nogen om, hvad der foregår. Og det har du netop gjort ved at skrive dette brev – mega sejt gjort af dig. Og jeg kan fortælle dig at vi her på brevkassen bestemt ikke er ligeglade med dit brev og hvordan du har det! Det er fantastisk at du åbner op og jeg er glad for at du har taget modet til dig og skrive ind til os. Jeg håber at mit svar vil give dig lidt ro og forhåbentlig give dig modet til at tage næste skridt videre herfra.
Jeg startede brevet ud med at skrive, at det lyder til at du går med mange tanker for dig selv. Jeg vil faktisk hellere kalde det bekymringer. For det lyder til at de ting, der fylder hos dig, er bekymringer.
For mig lyder det til, at der foregår rigtig meget i dit liv, som er ud af dine hænder. Som bekymre dig. Er det rigtigt forstået? Du skriver om nogle dårlige minder, der kommer tilbage lidt efter lidt. At du er begyndt at miste alt håb for fremtiden. At du altid er træt og begynder mere og mere ikke at gide ting. Og at alt er begyndt at falde fra hinanden.
Det er let for mig at forstå og sætte mig ind i at ”alt er begyndt at falde fra hinanden” og at ”de dårlige minder kommer tilbage”. Dårlige minder kan kaste lange skygger frem i tiden og ligge bag følelsen af, at alt falder fra hinanden og trigge selvskadetrangen.
Alle de bekymringer, som du går med, kan sætte sig som en kæmpe klump i maven, som vokser sig større og større jo længere tid du går med disse bekymringer. Kan du følge mig? Nu kender jeg ikke dine bekymringer nærmere, men det virker til at denne klump i maven allerede er vokset inde i dig. Grunden til at jeg nævner dette er fordi, at du fortæller at du har kvalme hver morgen. Og når man vågner med kvalme om morgen, er det som regel kroppen, der fortæller en, at alt ikke er som det skal være. Både i hovedet men også fysisk i kroppen, hvis den generelt er i underskud af mad. Jeg håber, at klumpen i maven er blevet en smule mindre, ved at du har skrevet ind til os.
Du fortæller i dit brev at du bare ville fortælle det til nogen, uden at være bange for at de griner af dig eller fortæller det videre. For mig lyder det til, at du ikke har haft en god oplevelse med at fortælle noget der var svært, til en anden person. Eller er jeg helt forkert på den?
Det virker til, at du engang har delt noget personligt med en, hvor der blev grinet af dig og at det blev fortalt videre. Og derfor kan det føles endnu sværere at skulle fortælle noget personligt igen. For hvad hvis det sker igen? Jeg kan godt forstå, hvis det har været med til at du ikke tør at åbne dig op, over for en person du føler du kan stole på. Det er ikke sjovt, når man har taget sig sammen til at sige noget, og så ikke blive taget seriøst. Derfor vil jeg igen gerne rose dig for at have taget modet til at skrive ind til os. Det viser nemlig at du er opmærksom på dig selv.
Jeg ved ikke om jeg har ret i de ting jeg siger, men jeg tænker at det ville være rigtig godt for dig at have en i nærheden som du kan snakke med, når du synes at tingene bliver alt for svære. Hvis du har modet til det, vil jeg anbefale dig at snakke med en voksen som du føler dig tryg ved. Det behøver ikke være din mor eller far. Det kan også være din klasselærer, eller måske en bedsteforælder som du har tæt på? Hvis du tænker at det er alt for svært, så måske sundhedsplejersken på din skole? Hvad tænker du om det?
Nogle gange kan det føles svært og uoverskueligt at finde ordene frem – hvad skal man sige? Til det vil jeg foreslå dig at vise dit brev du selv har skrevet til den voksen du beslutter dig for at åbne op over for. Måske kan du også vise mit svar? Hvis du beslutter dig for at fortælle det til en voksen. I brevet du har skrevet herind har du nemlig været rigtig god til at sætte ord på, hvordan det er at være dig lige nu. Og så slipper du for at skulle finde ordene og sige dem højt. Det var bare et forslag til, hvordan det kunne føles nemmere at tage et skridt videre herfra og fortælle det til en voksen du føler dig tryg ved.
Klumpen i maven og bekymringerne leder mig videre til at snakke lidt om at du er begyndt at selvskade igen. Jeg kommer sådan til at tænke på, om du er begyndt at selvskade, på grund af alle de ting der sker i dit liv lige nu. Det lyder til at de ting, der sker omkring dig er noget som du ikke har kontrol over sker. Ting som er ude af dine hænder. Og måske er selvskaden din eneste måde at føle at du har kontrol over noget? Var der mon noget, der gjorde, at du startede din selvskade igen? En bestemt situation? Og er der måske nogle situationer, hvor din trang til at selvskade er mindre end andre? Er disse situationer nogle, du kan give dig selv flere af? Hvis der er, tænker jeg at det ville være rigtig godt for dig at opsøge disse situationer noget oftere, så du igen kommer væk fra at skulle selvskade.
Ofte når folk begynder at selvskade er det også fordi at de mangler at komme af med en masse ting som de går med for sig selv. Og de ser derfor selvskade som den eneste løsning på at komme af med nogle tanker, eller i hvertfald flytte fokusset for et øjeblik. Er det mon noget du kan genkende? Hvis det er, vil jeg gerne, igen, anbefale dig kraftigt at finde en voksen du føler dig tryg ved og dele dine tanker med, så du kan få den hjælp, der er nødvendig, til at stoppe din selvskade.
Du virker som en kærlig og omsorgsfuld person. Dette skriver jeg, fordi at du fortæller at du ønsker at andre er glade – hvilket er en virkelig god egenskab/styrke at have! Og det ville være rigtig godt, hvis du kunne vende denne kærlighed og omsorgsfuldhed ind mod dig selv, så du selv kan begynde at være glad igen.
Jeg håber at du har fået mod til at gå videre med dine bekymringer, og fortælle det til en voksen du har tæt på, så du kan komme af med flere tanker og bekymringer og få hjælp til at blive glad igen.
Hvis du nogensinde får brug for en at snakke med skal du være mere end velkommen til at ringe ind på tlf.nr.: 116111 – der sidder altid nogle søde rådgivere klar med et par lyttende øre.
De bedste hilsner,
BørneTelefonen
