Kære pige
Tak for dit vigtige brev. Jeg er lettet over, at du har haft lyst til at skrive ind til os. Jeg synes, du er rigtig god til at beskrive, hvad der sker hos dig om aftenen. Selvom du synes, at det er svært at forklare, hvordan du får det, så giver dit brev mig et rigtig godt indtryk af, hvad der er svært for dig om aftenen. Lad mig prøve at hjælpe dig med at finde frem til nogle muligheder, du kan forsøge dig med, så du kan få det bedre, når det bliver aften. Jeg tror først og fremmest, at det er vigtigt, at du finder frem til en eller flere personer, der kan lytte til dig og hjælpe dig. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver herind.
Jeg kan forstå, at du nogle gange sms’er med os. Gør du mon stadigvæk det? Det skal du bare blive ved med, hvis det kan være en hjælp. Du skriver, at ligesom du tror, at du har forstået, hvad problemet er, så dukker et nyt op og forstærker det gamle. Det lyder for mig som om, at du lige for tiden ikke kan få fred for de minder og tanker, som kommer på besøg om aftenen. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en hjælp for dig at bruge nogen af vores andre rådgivningstilbud udover sms’erne og brev. Nogle gange kan man hurtigere og bedre komme til ”sagens kerne” gennem telefonsamtale med en rådgiver, fordi rådgiveren kan stille dig her-og-nu-spørgsmål i forhold til, hvordan du har det. Forstår du, hvad jeg mener? Måske har du lyst til i aften eller i morgen aften, at ringe ind til os? I hverdagen har telefonerne åbent til kl. 23 og i weekenderne til kl. 19. På den måde kan vi også bruges til at gøre det nemmere for dig at falde i søvn.
Jeg ved, at flere unge bruger BørneTelefonen netop til en form for ”nødhjælp” om aftenen, fordi flere oplever, at tanker og følelser fra hele dagen på en eller anden måde samler sig i hovedet om aftenen, fx når man skal sove. Jeg kommer til at tænke på, om det kan have noget at gøre med, at kroppen dér i sengen efter en travl dag pludselig skal finde ud af at slappe af, og så dukker alle tankerne op... Hvordan er det mon hos dig?
Du skriver, at du begynder at føle alt på en gang, og at det er som om, at du hader alting og elsker alting. Er det især, når du ligger i din seng, at du får det sådan? Eller er det mere generelt, når det bliver aften? Du skriver også, at du føler dig ensom om aftenen. For mig at se giver det god mening, at den følelse kommer snigende om aftenen. Om dagen er man tit omgivet af flere mennesker, fx i skolen og om eftermiddagen til fritidsaktivitet. Om dagen er der måske en masse ting, man skal klare og lave, hvorimod aftenen måske ikke har ligeså mange gøremål. Om aftenen er der måske netop et pusterum – en slags pause – og så begynder tankerne at køre rundt. Hvad tænker du om det, jeg skriver her?
Du skriver, at du ikke kan stoppe med at græde, når du føler alt det, du føler. Jeg tænker på, hvor dine forældre er i huset, når du græder? Jeg kan forstå på dig, at du ikke har lyst til at snakke med dine forældre om det, du oplever, og derfor forestiller jeg mig, at du måske må skjule, når du bliver ked af det..? Jeg gætter her.
Det er hårdt at være ked af det og samtidig være alene om ked-af-det-følelsen, og derfor håber jeg, at du, når du har læst mit brev, får mod til at snakke med dine forældre. Hvad tror du, de vil sige, hvis du fortælle dem det, som du fortæller mig her? Er du mon bange for, hvordan de vil reagere? Hvis du får sagt højt til dine forældre, at du har det svært med aftener, så kan I måske finde en løsning, hvor I går en tur eller drikker en kop the sammen. Det kan også være, at de kan sidde hos dig, når du skal sove. Det er egentlig lige meget, hvad I finder på at gøre sammen, det vigtigste er, at du kan aftale med din far eller mor, hvad I kan gøre for at hjælpe dig.
Det er vigtigt for mig at sige til dig, at du ikke er den første, jeg taler med om det her med at blive gennemboret – nærmest kørt ned kunne man måske sige – af tanker og minder. Det er noget, som både børn, unge og voksne kan have svært ved at kontrollere. Uden at blive alt for svævene, så tror jeg, at det hører med til det at være et menneske med minder, oplevelser, følelser og tanker. Du må ikke tro, at jeg bagatelliserer det, du skriver. Tværtimod så håber jeg, at jeg med mit svar kan vise dig, at det du oplever om aftenen – dét du har svært ved at forklare - er der også andre, som oplever og kender til.
Jeg håber, du kan bruge nogle af mine ord og forslag.
De bedste hilsener
BørneBrevkassen
