Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Folk tror jeg er sammen med en!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år
Tak for dit brev. Som jeg forstår det, er du og en  fyr du kender, godt trætte af at alle tror, I har noget kørende, selvom I ikke har det. Og nu vil du gerne have ideer til, hvordan I kan mane de irriterende rygter i jorden...

Jeg er bange for, at der nok ikke er nogen enkel løsning på det problem. Rygter - eller sladder- kan være rigtig svært at få bugt med, især, hvis det sådan set udefra, godt kunne se ud som om, der var noget om snakken. I jeres tilfælde lader det jo heller ikke til, at de bare har tænkt sig at holde inde med kommentarerne. Jeg kan jo høre, at I selv - fornuftigt nok - har prøvet at bede dem om at stoppe, men at det ikke har haft nogen effekt.

Jeg ved ikke, om det vil være alt for ubehageligt for jer, hvis I bad en af jeres lærere om at få det på som punkt i klassens time? Det er der nogen, som ville synes, var okay, andre ville hade det, men det kan du jo overveje...

Jeg synes jo ikke, det er rimeligt, hvis du og fyren skal afholde jer fra at ses/ skrive sammen, bare fordi andre går og kommenterer på det, men hvis kommentarerne går jeg virkelig meget på, kunne det være, at I en periode skulle skrue lidt ned for kontakten, for at få snakken til at lægge sig..?

Måske kunne det også være godt for jer, hvis I kunne øve jer på  ikke at tage jer så meget af, hvad andre siger... Jeg får nemlig indtryk af at sladderen ikke er så ondsindet, men måske snarere lidt irriterende, men det ved jeg ikke om er rigtigt opfattet..?

Jeg er lidt usikker på, om jeg har forstået dit brev rigtigt, men hvis ikke du synes, mit svar er hjælpsomt, så prøv i stedet at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du mere direkte kan tale med en rådgiver om, hvad du/I ellers har af muligheder.
Mange hilsner fra BørneBrevkassen.

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat