Brev

Føler ikke savn

Hej BørneTelefonen.

Jeg er en pige på 13 år.

Jeg har mistet nogle folk og ting i løbet af mit liv, men jeg har aldrig følt den der følelse af at savne noget eller nogen.

For en måned siden tog min bedste ven afsted for at være afsted i en måned. Vi plejede at være sammen rigtig tit. Men imens hun ikke var her følte jeg ikke savn eller at jeg manglede noget.

Min far har også taget på forretningsrejser for noget tid og jeg føler ikke den der savn fornemmelse. Det er jeg aldrig.

Det lyder måske lidt underligt, men jeg har to katte og dem har jeg et meget stærkt forhold til og hvis en af dem er løbet væk, har jeg ikke følt nogen fornemmelse af savn.

Er det normalt.

Hilsen mig.

Pige, 13 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Mange tak for dit brev.

Det er svært for mig at sige, om det er normalt, at du ikke føler savn. Det kommer an på, hvordan dit forhold ellers er til de mennesker du omtaler. Er det gode forhold, eller blandede måske? Det er nemlig meget normalt, at man nogle gange kan få brug for et ‘pusterum’ fra mennesker, man er rigtig meget sammen med. Det betyder ikke, at man ikke holder af dem. Det betyder måske bare, at man også har brug for at være lidt sig selv, og få andre lidt på afstand en gang imellem.

Kan du godt lide at lave ting alene? Fx hygge med dine katte, se serier, læse, tegne, strikke, spille computer, osv.? Det er jo også rigtig dejligt at have tid til de ting med sig selv – det betyder ikke, at man er asocial eller unormal.

Giver noget af det mening? Er det kun din ven og din far, som du ikke savner? Er der nogen mennesker i dit liv, som du oplever at savne, når de ikke er der?

Det kan måske også hænge sammen med, at du gerne vil passe lidt på dig selv. Hvis du før har oplevet at miste, og oplevet at det gør ondt, så kan det være, at du prøver lidt på ikke at savne nogen for meget – for så gør det mindre ondt? Føler du en frygt for at savne?

Hvis du har det lidt sådan, at der er nogle ting, som måske stadig gør dig ked af det, så skulle du måske få talt lidt med nogen om det? Det kan være en forælder eller en anden, du er tryg ved, og som kender dig. Hvis du hellere vil tale med en du ikke kender, kunne du starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Det var godt, at du skrev dit brev, og på den måde fik fortalt om dine følelser og tanker. Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Mange hilsner,

BørneTelefonen