Kære pige på 12
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at du har svært ved at holde tårerne tilbage, når der er noget, du bliver ked af. Du skal vide, at der er rigtig mange, der har det ligesom dig. Nogle mennesker viser deres følelser lidt mere direkte end andre.
Jeg ved godt, at det kan føles pinligt, når du har mest lyst til at skjule dine følelser, men måske kunne du tænke sådan om det, at du er god til at vise, hvad du føler? Det er ikke alle, der er gode til det, og senere i livet kan du måske synes, at det er en fordel, at du er god til at vise dine følelser. Det kunne også godt tyde på, at du er god til at mærke andres følelser og sætte dig ind i, hvordan andre har det, når du kan blive så ked af det, når fx din søster får skæld ud. Jeg tænker, at det er en rigtig kærlig og god evne at have. Hvad tænker du mon, når jeg skriver det på den måde?
Når du lige er startet i din nye skole, er du måske også ekstra følsom..? Måske vil det blive lidt nemmere, når du har været der et stykke tid og begynder at kende nogen lidt bedre? Det håber jeg for dig. I mellemtiden kunne det måske være en hjælp, hvis du kunne gå lidt væk, når du kan mærke at tårerne begynder at presse sig på? Måske vil det være en lettelse, hvis du kan lade tårerne komme ud, når ingen andre ser det - tage nogle dybe indåndinger og så gå ud igen, når du er klar? For det kan godt være svært at holde tårer tilbage, hvis de har det med at presse sig på, og så kan det måske blive endnu værre, hvis andre kan se det og måske begynder at spørge til, om man er ok osv... Kan du følge mig?
Måske kan du komme i tanke om andre ting, der ville kunne hjælpe dig, når du oplever at følelserne kommer væltende, og du ikke helt kan kontrollere, om du bliver ked af det? Ellers kan det være en god ide at prøve at vende det med en af de søde rådgivere på BørneTelefonen på 116 111, som er vant til at snakke med børn og unge om ting, der kan være svære at snakke om. Så kan I måske sammen lave en liste over ting, du kan gøre - og så kan det være, at det med tiden bliver noget, du kan gøre mere og mere. Hvordan lyder det mon for dig?
Kærlig hilsen BørneBrevkassen