Brev

Fodbold og motivation

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige,

Tak, for dit brev. Det er mange tanker du går rundt med. Det er rigtig godt, at du beder om hjælp ved at skrive her.

Det første jeg lægger mærke til i dit brev er, at du er virkelig god til fodbold og glad for træningerne. Hvor er det sejt!

Men jeg kommer også til at tænke på, at det jo skal være en positiv ting, at være god til fodbold. Og ikke en frustration, som det lyder som om, det nogle gange er for dig.

Når man er rigtig god til noget, kan der nogle gange følge forventninger og et pres med. Det kan være forventninger til sig selv, som kan være svære at leve op til. Det kan også være forventninger fra andre, som påvirker en. Og det kan også være, at man bliver så spændt på, hvordan det kommer til at gå i kampen, at man mister modet. Jeg ved ikke om det er tilfældet for dig. Men den slags kan være medvirkende til at man mister motivationen.

Du gør dig også tanker om du mon kan have ADHD eller ADD. Det er ikke muligt for mig at svare på. Men jeg synes, at det lyder som om, du gør dig nogle modne tanker og virkelig prøver at forstå, hvorfor du har det som du har det.

Det er rigtig, at noget af det måske kan handle om, din alder og det at være teenager. Men det lyder også på dig, at du tænker, at det er mere end puberteten. Hvis du er bekymret for det med ADHD eller ADDD, så er det en læge, du skal snakke med.

Måske kunne du få en snak med din træner om motivation og det at miste den, når der er kampe. Det kan være at din træner kan hjælpe dig med at få dæmpet tanker og bekymringer med nogle metoder, som hjælper til at lysten kommer til dig. Og måske også en snak om, at du måske ikke skal spille kampe i hverdagene, hvis det er en hjælp for dig.

Jeg tænker, at du har brug for endnu en pause fra fodbold, eller at du ikke er med i kampene og holder dig til at træningerne. Det kan måske hjælpe dig til, at få lidt ro på tankerne for nu.

Måske skal du endda prøve, at starte til en anden sportsgren og se, hvordan det føles. Er det mon de samme følelser, du møder der.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være lidt mere afklaret inden du taler med dine forældre. Men jeg tror nu alligevel, at det vil være godt, hvis du taler med dine forældre.

Det er vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan støtte dig og hjælpe dig. Og hvis du fortæller dem dine tanker omkring ADHD kan de også hjælpe dig med det. Måske giver noget af det mening for dem, også i andre sammenhænge, eller de kan være med til at afkræfte den tanke.

Det er så vigtigt, at du bruger de voksne omkring dig, som du har tillid til. Så du ikke går med tanker om, at der er noget galt med dig. De tanker kan vokse sig store og komme til at fylde det hele, så lyst og motivationen ikke får plads til at give dig mod på at spille fodbold.

Du er altid velkommen til at bruge BørneTelefonen 116111 igen. Der er altid voksne klar til at lytte.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat