Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Far lever ulækkert

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg kan sagtens forstå at du ikke har lyst til at gøre din far ked af det, hvis du fortæller ham, at du faktisk syntes hans hjem er klamt og han er uhygiejnisk.

Du siger at din fars personlighed er rigtig god, det blev jeg rigtig glad for at høre. Jeg tænker at det betyder at din far har mange gode sider, som du er rigtig glad for.

Der er en eller anden grund til at din far ikke ser hygiejne som noget vigtigt, eller måske kan han ikke overskue at holde sig selv ren og sit hjem rent. Det kan være at han skal have hjælp til at indse vigtigheden af at renlighed.

Jeg kan godt være lidt bange for, at hvis du ikke får sagt hvordan du har det, så får du efterhånden mindre og mindre lyst til at komme hos ham. Og det vil jo også gøre din far ked af det.

Så måske er det nu det skal siges til ham, hvad tænker du om det?

Du har også mulighed for at skrive et brev til din far. Måske vil det være lidt nemmere at få sagt alt det du gerne vil sige i et brev, og måske vil det være lidt nemmere for din far at modtage et brev han kan læse igen og igen.

I brevet kan du vælge at fortælle din far hvor meget han betyder for dig og at du syntes at han er verdens bedste far. Og derefter skrive at det betyder rigtig meget for dig at der er rent i hjemmet. Du kan måske også skrive at du gerne vil have at I laver nogle aftaler om hvordan hjemmet skal holdes rent.

Jeg ved godt at det kan være nogle svære ting at sige eller skrive, så måske du kender en voksen du kan snakke med om dette her, og som måske kan hjælpe dig med enten at snakke med din far eller hjælpe med at skrive brevet.

Du er altid velkommen til at ringe herind og snakke med vores søde rådgivere på 116 111.

Knus og kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat