Kære 18-årige
Jeg kan høre, at du har det svært med at være derhjemme, fordi din bror har turette og ADHD. Det kan jeg virkelig godt forstå, hvis det fylder meget. Jeg vil gøre mig bedste for at hjælpe dig.
Mange unge, der ligesom du har en søskende med diagnose, føler, at der ikke er plads til dem derhjemme. Andre fortæller, at de ikke føler sig set af deres forældre. Mon det også er noget af det, som du oplever for tiden?
Det er så godt, at du rækker ud efter hjælp, når du kan mærke, at du har brug for det. Man kan hurtigt overbevise sig selv om at ingen må vide, at man har det svært. Eller blive i tvivl om ens problem er stort nok. Men du har altså ret til at have det godt derhjemme!
Du tænker at det måske ville hjælpe, hvis du kunne dele dine tanker med andre unge i lignende situationer. Det synes jeg lyder som en rigtig god ide. Jeg har et forskellige forslag, som kan hjælpe dig i den retning. Jeg håber du kan bruge dem.
- En Som Mig tilbyder rådgivning på sms og chat til dig, der har forældre eller søskende med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Du kan skrive om dine udfordringer i hverdagen eller dele dine tanker om at være pårørende. Rådgivningen på chat og sms er primært til dig mellem 12–18 år, men du må gerne skrive, hvis du er ældre. Du er anonym og vil møde professionelle rådgivere, der vil hjælpe og støtte dig bedst muligt.
- Psykiatrifondens rådgivning er både for dig, der har en psykisk sygdom og for dig, der oplever, at livet er svært. Rådgivningen er også for dig, der har en god ven, søskende eller forældre, der har det svært.
- Læs breve fra andre børn og unge. Her på BørneTelefonen snakker vi med andre børn og unge, som har en søskende med en psykisk sygdom. Det fortæller jeg dig, fordi det kan være rart at vide, at du ikke er den eneste, der har det svært ved at bo hjemme for tiden. På BørneTelefonens hjemmeside kan du finde breve fra andre med lignende tanker.
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med din mor og far, om hvordan du har det derhjemme?
Måske kan du skrive til dem? Hvis du får ‘hul igennem’ til dem, så kan det være, at dine forældre kan bruge lidt tid på at finde ud af, hvad der kan ændres, så der bliver mere plads til dig derhjemme. Jeg ved at andre har haft glæde at denne skriveguide:Skriv det til nogen
Du kan også selv komme med nogle forslag, hvis du har nogle ideer. Det kunne fx være at du tænker, at det ville hjælpe, hvis han får et andet værelse. Måske et værelse der ligger lidt længere væk fra dit, så du ikke vågner om natten. Kunne det mon være en mulighed hjemme hos dig?
Jeg håber virkelig, at du finder mod til at række ud efter hjælp fra dine forældre eller kontakter En Som Mig eller Psykiatrifondens rådgivning. Der er masser af hjælpemuligheder, og jeg tror på, du har styrken til at finde den rette hjælp til dig.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
