Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg psykopat? penge, nærig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige

Selvom mangel på penge og stram økonomi har spillet en stor rolle i din familie, har I ikke kunnet tale sammen om det. Hele dit liv har du mærket, at det er ‘forkert’ at tale om penge.

Du skriver, at du jo på en måde har fået vist, at knaphed på penge er skamfuldt at tale om. Du siger oven i købet ‘tak’ for en dyr ting, selvom du mest af alt er bekymret for, hvad dine forældre har betalt for den.

Som du selv skriver, er du godt opdraget. Men det er ikke godt for dig, hvis utryghed og ængstelige tanker gemmer sig bag din gode stil.

Hvorfor tror du, at din mor hader at tale om penge? Hvorfor er det svært for hende at tale om noget, der fylder så meget for dig og familien?

Måske fordi din mor selv er ked af, at familien ikke har mega mange penge? Måske fordi dine bekymringer hindrer dig i at bliv glad for ting, hun køber til dig? Måske fordi hun selv har lært, at man ikke taler højt om en økonomi, der er stram? Måske fordi hun tror, at hun hjælper dig med at bekæmpe de uønskede tanker om penge – ved slet ikke at tale om dem?

Der er sikkert flere grunde til, at hun ikke vil tale med dig om det. Men det er egentlig lige meget, hvad grundene kan være.

Det man ikke må tale om, selvom det fylder, vokser sig større og større. Som du selv mærker og beskriver, har dine bekymrede tanker om penge vokset sig større og større. Du nævner situationer med dine veninder, hvor sparsommeligheden næsten tager overhånd.

Vejen frem er, at du at taler og udtrykker dig om de bekymringer, der fylder. Jo mere du sammen med andre kan tale om og stå ved de bekymringer og fornemmelser, der har ramt dig  – jo bedre! Hvem kan du tale med udover mig?

Strategier og ideer til, hvordan du kan tænke, og hvad, du kan gøre, opstår i samtale med andre. Jeg kender ikke din familie, dine venner og dig så godt, men jeg prøver alligevel at komme med nogle forslag:

  • fortæl dine venner om dine bekymringer. Du kan fortælle dine veninder, at du er bekymret for at virke nærig, fordi du jo i virkeligheden gerne ville kunne være gavmild overfor dem. Men at det er svært, når du føler, at du ikke kan tillade dig det med den økonomiske situation, I har derhjemme. Måske finder du ud af, at det slet ikke er noget, der har fyldt for dem? Uanset hvad – får de  en forståelse for din måde at tænke og handle på. Måske kan de samtidig blive støttende, når de kan se, at du er bekymret?
  • tal med din mor om det, selvom du fornemmer, at det er noget hun hader. Måske vil det være nemmest for dig, at skrive et brev til hende. Det kan føles nemmere at udtrykke sig skriftligt, når hun nu så tydeligt hader at tale med dig om det. Du kan også vise hende dette brev – og mit svar. Tør du det?

Jeg håber, at du får nogle gode samtaler med personer omkring dig, så dine bekymringer og utryghed kan blive mindre og til sidst klinge af. Eller må du ringe ind til os på tlf: 116 111, så taler vi videre om, hvad du kan gøre.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat