Brev

Er jeg forkert?

Er jeg forkert, vis jeg nogle gange slår mine katte, af bare smerte over mine egne problemer?

Er jeg forkert, hvis jeg bliver knust når mine bedste venner ikke svare?

Er jeg forkert, hvis jeg kan gå ud midt om natten, og gå rundt i kvarteret i halve timer?

Er jeg forkert, hvis jeg ikke kan få styr på mit liv?

Er jeg forkert, hvis jeg blev valgt til at bære en sygdom i over to år?

Er jeg forkert, hvis jeg vil blive på min skole, selvom jeg bliver drillet, og føler mig udenfor?

Jeg ved at her er mange spørgsmål, men jeg er nok i en periode i mit liv hvor jeg vil ligge alt på bordet.

Jeg vil blive meget glad hvis i ville svare?

Jeg har virkelig brug for en anden persons vinkel.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev, der giver en god fornemmelse af, hvordan du oplever din situation. Du stiller spørgsmål til, om du er forkert. Gad vide, hvor længe du har gået og tænkt over det?

Du skriver, at du har brug for en anden persons vinkel. Jeg vil forsøge at stille nogle spørgsmål til dine spørgsmål i håbet om, at det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du har det og hvad der kan gøres, for at du ikke skal gå med tankerne om, hvorvidt du er forkert. Derfor skriver jeg også nogle forslag til, hvad du kan gøre. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du mærker efter og finder frem til, hvad du synes der er mest rigtigt for dig. Jeg håber, at det her svar vil kunne hjælpe dig.

Du skriver, at du har båret en sygdom i over to år. Hvad er det mon for en sygdom? Er sygdommen og tankerne om den mon med til at skabe den smerte over dine egne problemer, som du fortæller om? Hvis man er syg i længere tid, kan det for nogen være noget som fylder hele tiden, og man kan måske være bange for, hvornår eller om det overhovedet vil blive anderledes. Gad vide, om du har haft sådanne tanker, eller om du oplever det helt anderledes? Jeg tænker, at det må være hårdt at gå med selv, og det kunne måske være en hjælp for dig at tale med nogen om den. Måske kunne dine forældre være en mulighed, nogle andre i din familie som bedsteforældre, moster, faster eller onkel eller måske en venindes mor eller far? Hvem tænker du, kunne være gode at tale med?

I dit brev skriver du, at du bliver knust, når dine venner ikke svarer. Jeg har talt med andre, som kan få den oplevelse, fordi de bliver bange for, hvor de har deres veninder. Der kan opstå tanker om, at de ikke gider at svare, hvor gode veninder er vi, eller var det noget underligt noget jeg skrev. Jeg ved ikke, om du har haft det sådan, men jeg tænker, at der kan være mange grunde til, at dine veninder ikke svarer eller er langsomme om at svare. Det kan være, at de er i gang med noget andet. Måske ved de slet ikke, hvor knust du bliver. Det kunne måske være en hjælp at tale med dem om det, så de ved, hvordan du oplever det? Så ved de, hvordan du har det og det kan være, at det så kan gøre det anderledes.

Du har lyst til at blive på din skole, selvom du bliver drillet og føler dig udenfor. Jeg tænker, at man godt kan have lyst til at blive, fordi det er en skole man kender. Måske har du andre veninder end dem, der er i klassen på skolen, som du kan tilbringe tid med? Det skal ikke være sådan, at man føler sig udenfor eller bliver drillet. Derfor kunne det måske være en hjælp at tale med din lærer om det. Det er nemlig sådan, at ens lærere skal hjælpe med, at der er en god stemning på skolen. Hvilken lærer er du mest tryg ved, og kunne det være en mulighed at tale med ham eller hende? Hvornår tænker du er et godt tidspunkt at tale med din lærer på? For nogen kan det være svært at skulle få sagt. Måske kan det være en hjælp at tænke over, hvad du gerne vil sige inden, så du er sikker på, at du får sagt det du vil. Giver det mening?

Du skriver, at du vil lægge alt på bordet. Har du overvejet til hvem, du vil gøre det? Hvis du ikke har tænkt over det, hvem tænker du så kunne være allerbedst at tale med? Du skriver, at du ikke føler, du kan få styr på dit liv. Hvad er det, du føler, du ikke har styr på? Jeg tænker, at det måske kunne være en hjælp at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Måske kunne du vise dem det her brev, så de kan læse, hvilke følelser du har? Måske kunne det være en lærer eller en pædagog, som du har det godt med på skolen? En anden fra din familie?

En mulighed er også din AKT-lærer på skolen. En AKT-lærer kan hjælpe med, hvordan det er i klassen, og hvis man selv har det svært. Ved du, hvem der er AKT-lærer på din skole og hvis ikke, hvem kan du så spørge for at finde ud af det? Måske vil det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen og tale med en voksen om, hvordan du oplever det hele og dine følelser omkring hvad der er forkert. Du vil være helt anonym. Måske kunne det være rart at få sat ord på det hele og tale med en rådgiver om, hvordan du kan få talt med andre om det hele. Hvad tænker du om det? Nummeret er 116 111.

Det er så flot, at du har skrevet herind. Det kan fylde meget, når man er bange for at være forkert. Jeg tænker, at det er noget, som mange tænker over. Derfor kan det stadig være rart at tale med andre om det, så man kan komme ud med sine tanker og have nogen, som støtter en. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med din situation.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat