Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg for negativ ?

Kære børnebrevkassen

Jeg er en pige på 15 år, der får og tumler med en ting.

Det er gået op for mig at jeg rigtig ofte kommer til at tackle, og fortælle tingene jeg gerne ville sige, som brok. Normalt er jeg en glad, smilende, og meget sympatisk person.

De ting jeg nogen gange siger kommer bare til at lyde som brok uden jeg overhovedet mener det. En gang i mellem sker det fordi jeg prøver at være sjov tror jeg, og andre gange sker det bare fordi jeg som de fleste andre mennesker vælger brok i stedet for løsning.

Mit største ønske er efterhånden at jeg på en eller anden måde kan få viklet mig ud af det her med at brokke mug, men at jeg sammen tidlig stadig er den samme person, da det ville gøre mig utrolig ked af det hvis jeg blev nød til at lave meget om på mig selv for at løse det.

Jeg har tænkt over at jeg den næste månedstid ville tage udfordringen op og tá en brokkefri måned. Men jeg vil ønske at det ikke var noget jeg skulle tænke over, men at det bare lå naturligt til mig det der med at være konstruktiv.

Har i nogle ideer til hvad jeg kan gøre for at komme ud af brokke vanen, må i meget gerne hjælpe.

De største knus

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år

Hvor er det fint, at du reflekterer over din adfærd på den måde, men husk også på, at det er okay at være negativ indimellem. Det er svært at være positiv hele tiden. Det er der vist ingen, der kan være, og det er en helt naturlig ting, at man nogle gange er positiv og andre gange negativ og har brug for at brokke sig lidt. 

I forhold til hvordan du kan ændre det, tænker jeg, at det er vigtigt at adskille, hvordan du er som person, og hvordan dine handlinger er. Du behøver ikke at ændre dig selv som person, men du kan ændre på dine handlinger. Vi prøver vist allesammen indimellem, at det kan være en god ting at prøve at ændre lidt på vores mønstre og handlinger. Det tager ofte lidt tid, og kan føles svært i starten, men det kan sagtens lade sig gøre, og efterhånden vil det føles naturligt. Så du behøver altså ikke at lave om på dig selv som person, men, hvis du har lyst, kan du jo godt prøve at justere lidt på dine handlinger og din adfærd.

Det lyder som en god ide at prøve at holde en "brokkefri" måned. Så kan du jo få prøvet af, hvordan det virker for dig, og om det begynder at føles naturligt for dig. Men husk at holde fast i dig selv, som du er. Det lyder som om, at du grundlæggende er godt tilfreds med at være den, du er, og det er en rigtig god og vigtig ting. Den del skal du bestemt ikke lave om på. 

Jeg tænker også på, om det mon er et problem for andre end dig selv? Er der nogen, der har gjort dig opmærksom på, at de synes, du brokker dig meget, eller er det noget, du selv er nået frem til? For måske forstår andre godt, at du bare mener det for sjov og ved godt, at du grundlæggende er en glad, smilende og sympatisk person. Og de holder af dig, præcis som du er.

Er det mon noget, du har snakket med andre om? Fx dine venner, dine forældre eller andre, der kender dig godt? For måske er du også bare god nok, som du er? 

En øvelse du kan prøve er, at forsøge at stoppe op, og tænke over hvad det er du skal til at sige?, Mon du kunne sige det på en anden måde? Fx sige hvad du gerne vil have, fremfor hvad du ikke synes om. Det kan også være en ide at øve sig i at sige pæne ting til ens venner og familie, altså anerkende dem, når de gør noget godt, det kan både være rart for dem at høre, og så er det en måde at øve sig i at være mere positiv,

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner fra Børnetelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat