Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er begyndt at sælge våben

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvad du skal gøre for at komme ud af den situation, du er havnet i.

Det lyder til at du har fået rodet dig ud i noget, som er alt for svært at løse selv. Jeg ved fra andre unge, at er man først begyndt at gøre noget ulovligt og er man sluppet godt fra det, så kan man nemt komme til at gøre det igen.

Det kræver opmærksomhed og styrke at komme ud af det igen. Det tror jeg du har, for det var meget modigt at skrive og fortælle om både indbrud, salg af stoffer, våbenbesiddelse og våbensalg. Det viser mig, at du har handlekraft.

Du skriver at du lige nu befinder dig i Rusland og ikke tør komme hjem, fordi du tror at politiet leder efter dig. Jeg bliver bekymret for dig fordi det er farligt at være i Rusland alene hos nogle kriminelle våbenhandlere.

Selvom at du er bange for politiet og den bande du er kommet med i, er det vigtigt at du ringer til dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på. Jeg tror dine forældre er meget bekymrede for dig og vil gøre alt for at få dig hjem til Danmark igen.

Jeg ved fra andre unge at det kan være svært at indrømme når man har gjort noget meget dumt. Men jeg ved også at man ofte får det lidt lettere når man har fortalt om det. Måske kunne du også mærke at det hjalp lidt at skrive om hele forløbet her i brevet.

I forhold til at du er bange for politiet lige nu, så lyder det til, på det du beskriver om skudepisoden, at de ikke opdagede at det var dig.

Derfor er de nok ikke efter dig? Eller hvad tænker du? Har du gjort noget andet som gør dig bange? Hvis det er som jeg forestiller mig, tror jeg ikke du behøver at være bange for, at du skulle komme i fængsel, hvis du kommer hjem.

Husk på at alle kommer til at gøre dumme ting, men heldigvis er der altid en vej ud igen. Det er bare ikke altid man selv lige kan finde den. Det kan du få hjælp til. Hvis du har brug for at tale med nogen, så er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111.

Jeg sender dig også telefonnumret til Den Danske Ambassade i Moskva. De vil også kunne hjælpe dig:  +7 (495) 6426800.

Når du kommer hjem, er det en god ide, at du får hjælp til at komme ud af den kriminalitet du er kommet ind i. Det er nemlig en mulighed, hvis du får hjælp.

Du kan Google din kommunes navn + Anonym rådgivning børn og unge. Her er du anonym, medmindre du selv opgiver dit navn. Hos den anonyme rådgivning sidder der voksne, som er vant til at hjælpe unge i svære situationer.

Der findes mange forskellige forløb for unge kriminelle, som gerne vil ændre på deres situation. Det vil kommunen kunne fortælle dig meget mere om. Kunne det give mening for dig?

Jeg håber, at du snart kommer hjem og at du sammen med dine forældre får hjælp til at komme ud af den kriminelle løbebane.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat