ensomhed

Kære du,Tak for dit brev om ensomhed. Det kan være rigtig svært, og det er godt at du spørger om hjælp. Det er første skridt til at få det bedre. Jeg tror at mange børn og unge kender til en situation, der ligner den du beskriver, hvor man føler sig alene. Hvor er det dejligt at du har så god en veninde, der kan hjælpe dig med at skrive herind. Du fortæller at du gennem længere tid har følt, at ingen kan lide dig, og at du ikke er rigtig venner med nogen af dem i klassen. At du er begyndt at tage flere sygedage i skolen, og som du selv så rigtigt vurderer, er det ikke så godt at blive væk fra skolen. Også fordi jeg tror du bliver mere alene af det, selvom skolen måske ikke altid er lige sjov. Er det situationen i klassen der går dig mest på? Hvis det er - har det så altid været sådan i klassen, eller er der noget der har ændret sig? Er der andre i klassen der har det ligesom dig? Det er vigtigt at man trives i skolen, og det er dine forældres ansvar sammen med din lærer at du har det godt der. Du har begyndende negative tanker om dig selv, at du bare vil ligge under dynen eller forsvinde. Det er et tegn på at det nok lige nu er mere end du kan klare alene, og derfor er det så flot at du netop har gjort det rigtige. Nemlig at fortælle din veninde om det. Det fortæller mig at du både er en stærk og klog pige. Det er rigtig vigtigt at få snakket om hvordan man har det. Og nogen er man mere fortrolige med, end med andre. Du har både en god veninde i parallelklassen, og også venner i den lokale ungdomsskole, så jeg er ikke så bekymret for dig. Det skal nok komme til at gå, det er jeg helt sikker på.Selvom du skriver at man i din familie ikke snakker om den slags, synes jeg du skulle overveje om du måske alligevel kunne fortælle enten din mor eller far hvordan du har det. Jeg tror ikke der findes et eneste voksent menneske der ikke kender følelsen af at være ensom. Hvad er det værste der kan ske ved at prøve at fortælle dem det? Ville det være en hjælp at vise dem dit brev og måske dette svar?Hvis du ikke trives i skolen synes jeg det er vigtigt at du snakker med din lærer og forældre om det. Tingene kan blive bedre. Har du mod på det?Ville I kunne finde en måde, så du måske oftere kunne se dine venner i ungdomsskolen – måske lave noget med dem udenfor ungdomsskolen? Jeg håber du kan bruge mine svar til noget. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, både når du føler dig trist og ensom, men også bare for en snak om hvad du f.eks kunne gøre for at få det bedre.Jeg ønsker dig og din veninde alt det bedste.Kærlig hilsen BørneTelefonen