Brev

Energien er væk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.
Tak for dine ros og dit brev.

Jeg kan godt forstå, du ikke føler at du har energi nok, for hvis kroppen ikke får søvn nok, og heller ikke får en god kost og motion, så bliver kroppen hurtig træt, og man kan føle sig uoplagt.
Du skriver også, at du tit vågner op af mareridt, og nu helst ikke vil sove på grund af dem. Jeg kan godt forstå at det skræmmer dig, for mareridt kan godt føles rigtig ubehageligt.

Hvis man er stresset eller går og tænker meget over negative ting, eller er bekymret over noget, så kan det godt påvirke ens drømme. Lige sådan hvis ikke man har en god og sund hverdag... her tænker jeg både på en god kost, motion, og en god søvn. 

Derfor vil jeg råde dig til at prøve at spise sundt, dyrke noget motion, fx tage en gåtur eller løbetur med vennerne, tage ud og hav det sjovt med vennerne og familien, således at du får gode og positive oplevelse, som måske kan få dig til at tænke på disse, når du sover. Måske kan dette hjælpe?

Jeg vil også råde dig til at tale med fx dine forældre eller venner om dit problem, og hvis du har bekymringer, at du så også deler dette med nogen. For på den måde så fylder dine tanker måske ikke så meget, og så kan kroppen og tankerne slappe bedre af. Det kan også være en hjælp nogle gange at læse en bog eller høre noget godt musik inden man sover, så dette kan fjerne de negative eller skræmmende tanker væk, og få dig til at tænke på noget andet og godt.

Du nævner lige til slut, at mange af dine onde drømme handler om episoder fra dit liv, som du gerne vil glemme. Hvis du har oplevet  nogle voldsomme eller krænkende ting i dit liv, så kan det det sagtens være årsag til dine hyppige mareridt. Og så kan det godt være at det kræver samtaler fx. med en psykolog, hvis du skal have bearbejdet det..?

Jeg håber, at dette svar kan hjælpe. Ellers er du velkommen til at skrive til BørneChatten, hvor du også kan hente gode råd.

Kh BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat