Brev

En god fantasi?

Dette her brev virker lidt fjollet at skrive, mest af alt fordi at det er noget som jeg aldrig før har sagt højt.

Kære BørneTelefon.

Jeg er en person på 15 år.

Mit liv er egentligt meget normalt. Det eneste store som der er sket var at min mor blev ramt af kræft, men hun er ovre det nu.

Men hvad er problemet så?

Jo, jeg har altid fået af vide at jeg har en god fantasi – lige fra jeg var lille af til nu. Folk mente at var fantastisk at jeg stadig har min fantasi, trods min alder.

Jeg ville også være glad for det, hvis ikke det var som om at den var ved at drive mig til vanvid.

Det er svært at forklare, men jeg prøver alligevel.

I dags timer har jeg altid en form for film kørende. En film om de samme personer konstant – hvordan de havde det i den situation jeg var i, eller noget der lignede. Selvfølgelig var de perfekte og alle elskede dem. Jeg følte lidt af disse personer var mine bedste venner – eller at jeg ville være ligesom dem.

Det var som om at hvis jeg var i en følelsesmæssig svær situation (jeg har altid haft lidt svært ved at udtrykke mine følelser.), så udreagerede jeg via dem i den der film (med film mener jeg lidt ligesom en film man kan se, men den kørte for mit indre øje. jeg vil ikke kalde det at dagdrømme, da jeg fuldt ud kunne koncentrere mig, måske kunne jeg endda koncentrere mig bedre når jeg havde den der lille film kørende).

Jo ældre jeg blev, blev jeg mere opmærksom på at dette altså ikke var normalt ved andre. Og jeg blev lidt nervøs. Hvorfor skete dette ikke ved andre? Var det fordi at jeg aldrig rigtigt havde nogle tætte venner?

Filmen/Drømmen har altid været om de samme to personer. Normalt så ville jeg sætte dem ind i min klasse og udleve min dag igennem dem, eller andre problemer som jeg havde hørt om.

Har altid været fuldt bevidst om at de ikke var virkelige – men jeg føler mig alligevel tryk når jeg tænker på dem.

Jeg har altid haft svært ved at tale om dette da folk blot mente at det var usynlige venner…

Men hvis det blot er det hvorfor virker de så så reelle? Hvorfor kan jeg ikke stoppe den film som der kører for mit indre? Er det her normalt?

Håber at min kringlede forklaring bare giver en smule mening.

15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære person på 15 år,

Tak for dit brev, som ikke er spor fjollet. Tit er det sådan, at hvis man har meget inde i hovedet, hjælper det at sige det højt eller skrive det ned, så det kommer ud af hovedet. Derfor er det også super godt, du har skrevet til BørneTelefonen.

Vi har alle sammen små dialoger og fantasier inde i hovedet, det er helt normalt. Men hvis fantasien kommer til at fylde mere end den sunde fornuft , er det vigtigt, at man får lidt hjælp, nogle handle anvisninger, man kan gribe til, når fantasien tager for meget plads. Jeg tænker, at det er det, som du har brug for lige nu.

Du og andre kan have ret i en god fantasi er helt normalt, men hvis man føler det hæmmer ens liv, så har man brug for lidt hjælp. Du er selv inde på, det kan være svært at snakke om svære følelser og tanker, og det især er når noget er svært den indre film kører og netop derfor tænker jeg du kan have brug for lidt hjælp til at handle på følelserne og tankerne, så du får fornemmelsen af, det er dig der styrer det. Og en måde er at få snakket med nogle om præcis hvordan du har det.

Kunne du fortælle dine forældre, hvordan du har det, så kunne I sammen gå til lægen og få den hjælp, du har brug for. Lægen vil vide, hvad for en hjælp, der er bedst for dig, og det finder han ud af ved at stille dig en masse spørgsmål, og måske skal du udfylde et skema. Det er ikke i orden, at du skal være alene med alle de tanker og ikke have det godt. Du har nu taget det første skridt til at få hjælp. Det er bare så flot af dig, og det mod skal du holde fast i. Det er lidt øv, jeg ikke lige kan sige en sætning til dig, der får det hele til at gå væk, men jeg håber, du holder fast, så du kan få den hjælp, du fortjener.

Måske har du allerede forsøgt at sige lidt til dine forældre, men forældre skal nogle gange høre tingene mange gange, før de forstår, at de unge har brug for hjælp. Tit er det fordi forældre ikke helt ved, hvad de skal stille op med deres unge, når de ikke har det godt. Det kan være, at dine forældre kunne have lyst til at ringe til Forældretelefonen 35 55 55 57 og få nogle råd til, hvordan de støtter dig bedst.

Du er også altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen