Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Elsker høje hæle

Hey BB

Jeg er en dreng på 16 år som godt kan lide at gå i høje hæle:)

jeg gør det så ofte som jeg kan( også nogle gange i skolen (men mest når jeg er sammen med mine pige venner(veninder).
Jeg gør det mest når jeg er sammen med mine pige venner, fordi de enten tror det er for sjov eller så ved de godt jeg er en lidt (meget) feminin dreng)).

Når jeg tager et par høj hælede støvler eller sko på, bliver jeg helt varm og glad indeni, men den forsvinder lidt når de andre drenge kalder mig for bøsse eller trans, da jeg synes det lyder negativt.
Når de siger det, følger jeg også der noget galt med mig. At jeg ik er hel normal. Jeg følger mig helt fimset og taber agtig.

Jeg kan også godt lide at style de høj hælede støvler( eller sko) med bukser(Culotte bukser, feminine jeans, de der business pants der) jeg låner fra mine pige venner,  da jeg ikke er en særlig stor dreng.
Det samme med mine fødder, de også små (men det er jo et plus op, kan man sige).

Jeg kan også godt finde på at tage “pigetøj”(peplum tops, kjoler, toppe, feminine jakker, leggins)(men kun når jeg skal være sammen med pige vennerne). Jeg kan også godt lide at gå med parykker og makeup, hvis det nu skal blive ekstra girly.

Men jeg ville bare høre om det er normalt at jeg har det på den måde? Og kan man overhovedet finde en kæreste, der “tænder” på, at man går med høj hælede som dreng?

Og det kunne være fedt hvis I gad at sende nogle links til nogle chat sider, hvor man kan skrive med folk der har det på samme måde (hvis i forsår )

MVH

Drengen der elsker høje hæle

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 16 år,

Når man er ung, vil man så gerne passe ind i det, der er ”normalt”. Hvis man gør noget, som "de andre" ikke gør, kan man hurtigt tænke: ”Er jeg så unormal?”.

Og nej, det er man ikke. Man skal have lov til at se ud og gå i det tøj, som man har lyst til.

Jeg lover dig, at du ikke er den første og eneste fyr, som elsker at gå i høje hæle. Og ja, man kan sagtens finde en kæreste, der tænder på eller er helt okay med, at man går i høje hæle. 

Jeg synes, det er så sejt, at du står ved det, at det her gør dig varm og glad indeni. Og jeg er glad for at høre, at du får lov at udleve det, sammen med dine veninder. Bliv ved med det!

Når man gør noget, der er lidt anderledes, kan det være svært at undgå, at der er nogle, der vil kommentere på det. Som du f.eks. skriver, at de andre drenge kalder dig for alt muligt. Mange mennesker bliver bange og usikre for noget, der for dem, er anerledes. Så ved de måske ikke, hvordan de skal forholde sig til det. Og så kan man synes, at den nemmeste udvej er, at svine det til.

Men - det er ikke fordi, at det du gør er forkert. Eller at der er noget i vejen med dig.

Selvom det er svært, skal du stå fast ved de ting, du godt kan lide. Til sidst vil de måske vende sig til det og tænke: ”Det er bare sådan, han ser ud, og det er ok”.
Heldigvis er der også mennesker, der tænker: ”Hvor er det fedt, at han klæder sig, som han gør. Det kan jeg godt lide”. Og det er de mennesker, du skal finde, og dem du skal lytte til. Og dem findes der heldigvis mange af.

I forhold til links og chatsider, vil jeg foreslå dig, at kontakte LGBT Ungdom. De der sidder her og rådgiver, er unge mennesker, der selv har taget nogle valg, eller gjort sig tanker om køn og seksualitet. Man behøver ikke, at være helt sikker på, hvad man er til eller hvordan man ønsker, at det hele skal være. Men man kan stille mange af de spørgsmål du stiller, til unge mennesker, der har gjort sig lignende tanker, eller har talt med andre der har. 

Linket til deres hjemmeside er her: http://lgbtungdom.dk/radgivning/ungdomstelefonen/ Måske det kan være noget for dig.  

Du kan også læse mere om køn og identitet, på Sexliniens side. Se f.eks. her: http://www.sexlinien.dk/_soegeresultat-(sexlinien).aspx?q=k%C3%B8n&x=0&y=0 

Jeg ønsker dig alt det bedste - bliv ved med at være, den du er!

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat